BI-konsulent


Interesserer du dig for arbejdsmarkedspolitik? Og kan du understøtte kollegaer i hele organisationen med valide og relevante data, så vi kan yde HKérne den bedste service? Så tilbyder vi en spændende mulighed for at arbejde i en efterspurgt funktion i en organisation i udvikling.

Vi arbejder for at sikre vores medlemmer beskæftigelse for livet - og hjælp når de bliver ledige.

HK’s a-kasse er en af Danmarks største a-kasser med ca. 200.000 medlemmer. Vores ambition er at sikre vores medlemmer beskæftigelse for livet. Samtidigt skal vi være der og hjælpe, når de bliver ledige.

Vi har en ledig stilling i vores data team i HKA Sekretariatet, hvis kerneopgave er at understøtte direktøren, bestyrelsen og 8 afdelinger med udviklingsprojekter, sekretariatsbetjening samt fortolkning og kommunikation af juridiske regler. Vi løfter opgaverne ved at bruge data og med et stadigt fokus på digitalisering og automatisering.

Som BI-konsulent i HKA Sekretariatet bliver du en del af en afdeling med 27 medarbejdere, som alle arbejder med organisationsbetjening.

Ansvarsområder og opgaver

Data spiller en større og større rolle for forretningen i HK’s a-kasse. Vi bruger data til at understøtte driften, til at måle effekterne af strategiprojekter, til at vurdere konsekvenser for medlemmer, når IT fejler, til at målrette vores medlemskommunikation og meget mere. Som BI-konsulent får du en helt central rolle i dette arbejde.

I fællesskab med to andre kollegaer og en studentermedhjælp på dataområdet skal du være med til at kombinere data og forretning, og dine opgaver vil blandt andet være:

  • Dataunderstøttelse af projekter
  • Strategiske data- og forretningsanalyser
  • Understøtte med data til afdækning af forretningsmæssige behov
  • Udarbejdelse og styrkelse af vores ledelsesinformation
  • Rapportering af driftsdata, herunder diverse listeudtræk og statistikker i a-kassens systemer (Modulus, CRM, MOS)
  • Støtte med data til fejlfinding i a-kassens systemer.

Arbejdet foregår også i tæt samarbejde med resten af HKA Sekretariatet og den øvrige a-kasse, ligesom HK’s analyseafdeling også er en væsentlig samarbejdspartner.

Hvad har du med i bagagen

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund med fokus på IT, økonomi, eller det teknisk/naturvidenskabelige område. Det vigtigste er, at du har et fagligt fundament til at forstå og håndtere data.

For at du får succes i jobbet, er det derudover vigtigt, at du:

  • Er stærk i Excel og SQL (Microsoft og Oracle)
  • Er proaktiv, selvstændig og struktureret
  • Er kreativ i opgaveløsningen og ser muligheder med data
  • Er god til at lytte og forstå organisationens behov.

Erfaring med Power BI og kendskab til arbejdsmarkedsområdet er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i en spændende medlemsorganisation med store mængder af data og et stort potentiale for at bruge data bedre til gavn for medlemmerne.

Du kan glæde dig til en arbejdsdag præget af vilje til forandring og udvikling. Du får et afvekslende arbejde, hvor planlagte opgaver af og til må vige for andre opgaver, der haster mere.  Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en uformel atmosfære, mange forskellige fagligheder, samarbejdspartnere og kompetente kolleger. Din stemme er vigtig, og du får mulighed for at sætte dit præg på vores dataarbejde.

Ansættelsen reguleres af intern overenskomst. Vi tilbyder en attraktiv løn, fritvalgsordning, fleksibel arbejdstid og arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Dertil er der rig mulighed for at blive en del af de mange velfungerende sociale klubber, og der er adgang til træningshal og styrkecenter.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt, da den nuværende konsulent snart går på pension.

Ansættelsessted
HK’s a-kasse, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Lyder dette interessant?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Preben Ringgaard på telefon 5174 9309 eller sekretariatschef Lene Frees på telefon 9243 5630.

Ansøgning

Søg stillingen ved at klikke på ’Søg jobbet her’ nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist: mandag den 17. januar 2022 kl. 10. Samtaler forventes at blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.


HKA er i gang med en spændende strategiproces, som vil sætte retningen for A-kassens arbejde fremadrettet. Missionen er, at ”HKA er din faglige forsikring, der hjælper dig med at opnå relevant beskæftigelse gennem hele dit arbejdsliv”.

De strategiske sigtelinjer er: 
1. Vi skal hjælpe vores medlemmer med at flytte sig på arbejdsmarkedet, før de bliver ledige 
2. Vi skal udvikle tilbud, der kan hjælpe vores ledige medlemmer til at opnå og fastholde beskæftigelse
3. Vi skal levere en værdifuld og sammenhængende service til alle vores medlemmer med fokus på ”hjælp til selvhjælp” 
4. Vi skal frigøre ressourcer fra godkendelses- og udbetalingsopgaven med henblik på at styrke den direkte medlemsvendte service.

Læs mere om HK’s A-kasse på www.hk.dk/akasse 

Gem job

HK Danmark
Publiceret: 10. januar 2022

Arbejdssted

Location København