Erfaren IT-spe­ci­a­list med stærke Microsoft-kom­pe­ten­cer


Har du minimum fem års erfaring med IT-serverdrift? Kan du skabe værdi i samspillet mellem IT og forretningen? Og drømmer du om et job, hvor ansvar går hånd i hånd med mulighederne for at udvikle dig? Så behøver du ikke lede længere.

Vi har mange spændende igangværende opgaver og lige så mange, der venter på at komme i gang. Derfor søger vi en ny kollega til vores IT-team, der med sine stærke kompetencer, store erfaring og passion for IT-serverdrift kan være med til at støtte op omkring den faglige og forretningsmæssige udvikling i Amgros.

Vær med til at optimere og støtte op omkring Amgros’ forretning

Vi søger en kollega, der har stor erfaring med serverdrift og udvikling af Microsoft-systemer i et Hyper V miljø.

Dit fokus bliver at levere en sikker drift til forretningen og samtidig videreudvikle Amgros’ tekniske platform. Du kommer til at arbejde med en blanding af support, rapportering, drift og vedligehold af et velfungerende Microsoft-miljø, samtidig med, at vi udvikler og implementerer nye teknologier og funktioner. I overblik bliver dine primære opgaver: 

  • Microsoft Server konfiguration, drift og optimering
  • Office 365 / Azure Cloud konfiguration
  • Backup af Microsoft miljø
  • Microsoft SQL-konfiguration og drift
  • Automatisere trivielle driftsopgaver, herunder PowerShell
  • VMware vCenter
  • 2nd level support

I mange af dine opgaver vil du få et tæt, fagligt udfordrende og udviklende samarbejde med særdeles kompetente samarbejdspartnere, internt som eksternt.

Stor erfaring med serverdrift og stor infrastrukturforståelse

Med i bagagen har du en relevant uddannelse, fx datatekniker eller lignende, og dokumenteret erfaring med serverdrift. Det er en fordel, at du har erfaring med de fleste Microsoft-teknologier, Microsoft SQL-konfiguration og Azure Cloud konfiguration.  

Du fokuserer på fremdrift, mål og resultater og trives i et miljø, hvor vi vægter selvledelse højt. Som person har du drive, en professionel tilgang og er kendetegnet ved at være systematisk og struktureret. Derudover håber vi, at du – som os – er rummelig, udadvendt og kan holde humøret højt, også når der er travlt.

IT og Projekt – din nye afdeling

Du får 25 gode kollegaer i IT og Projekt. Vi står for den informations- og kommunikationsteknologiske innovation og udvikling hos Amgros og arbejder med projekter, der skaber værdi i forsyning, fremstilling og anvendelse af lægemidler - i samarbejde med sygehusapotekerne, internt i Amgros og med andre samarbejdspartnere. Vi arbejder med udviklingsprojekter og opgaver inden for områder som klinisk farmaci, patientsikkerhed, logistik og fremstilling af lægemidler. Vores opgaver spænder altså bredt, men fællestrækket er, at de alle kræver engagement og indsigt i vores komplekse forretning.

Du bliver en del af et agilt IT-team, der agerer ”single point of contact” for Amgros’ brugere. Hver dag hjælper vi vores brugere med at løse en lang række IT-tekniske opgaver. Vores arbejdsmiljø er uformelt og åbent med korte beslutningsveje, og vi har det rigtig godt i hinandens selskab.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2022, men vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før, du søger, jo bedre er dine muligheder. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder for IT, Brian Lolk på tlf. 8871 3095. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Amgros I/S
Publiceret: 23. december 2021

Arbejdssted

Location København