Senior ap­pli­ka­tions­spe­ci­a­list med flair for ERP og for­ret­nings­gan­ge


Er du en dreven Product Owner, der tilmed har stor erfaring med Microsoft Dynamics Nav eller Microsoft Dynamics 365 Business Central? Er du dygtig til at omsætte komplekse forretningsbehov til enkle løsninger? Forstår du også en brugers behov? Så kunne du være Amgros’ næste senior applikationsspecialist. 

Amgros’ kerneopgave er sammen med andre sundhedsaktører at skabe forudsætninger for mere sundhed. Vi har derfor fokus på, at organisationen har de nødvendige IT-redskaber til at samarbejde og løse opgaver effektivt og sikkert, både internt og sammen med vores tætte samarbejdspartnere.  

Vi er for tiden i gang med at optimere vores eksisterende ERP-løsninger blandt andet som følge af, at Amgros har fået eget lager til lægemidler. Derudover er vi i gang med at udvikle og implementere et helt nyt ERP-system, som vi forventer er klar i 2023.

Som senior applikationsspecialist bliver du en vigtig del af den opgave, da du både skal være med til at drifte og udvikle både Amgros’ nuværende og kommende ERP-system.

Dine primære opgaver og ansvar bliver:  

  • Ansvarlig for håndtering af incidents og ændringsønsker på vores ERP-systemer  
  • Koordinering og styring af udviklingsaktiviteter, herunder leverandørstyring  
  • Forvaltning af nye releases, herunder planlægning og gennemførsel af test  
  • Deltagelse i udvalgte projekter  
  • Vedligehold af systemdokumentation i henhold til Amgros’ IT-kvalitetspolitik og -håndbog   

Udadvendt pragmatiker med relevant erfaring inden for IT 

Du har en relevant uddannelse og flere års erfaring fra en lignende stilling. Du trives i en rolle med stor berøringsflade på tværs af hele organisationen og med flere eksterne samarbejdspartnere.  

Du er omstillingsparat, har en god forståelse for forretningen og kan omsætte selv komplekse forretningsbehov til enkle løsninger. Har du tilmed arbejdet med GxP, GAMP5 eller ITIL, vil det være en fordel.  

IT og Projekt – din nye afdeling 

Du bliver tilknyttet IT-Applikationsteamet, som består af otte dygtige kolleger, der altid er klar til faglig sparring. Sammen med resten af IT-afdelingen står vi for den informations- og kommunikationsteknologiske innovation og udvikling hos Amgros.  

Vi har et stærkt sammenhold, og vores arbejdsmiljø er åbent og positivt. På den måde ligner vi egentlig bare alle vores andre kolleger, for Amgros er ganske enkelt et virkeligt godt sted at arbejde. 

Vi behandler ansøgninger løbende

Lyder jobbet og udfordringerne interessante, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.  

Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige til jobbet. Seneste ansøgningsfrist er søndag den 16. januar 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Nielsen på mni@amgros.dk

Gem job

Amgros I/S
Publiceret: 23. december 2021

Arbejdssted

Location København