Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

2. level supporter med talent for digital udvikling og kun­de­kon­takt


Er du slet ikke færdig med at udvikle dine evner? Vil du gerne med på et digitalt eventyr fuld af komplekse udfordringer, som du stolt kan fortælle dine fagfæller om? Og har du lyst til at gøre karriere i en succesfuld, nordisk virksomhed med ca. 700 ansatte?

Velkommen til PostNord Strålfors

PostNord Strålfors er en ambitiøs og stærk aktør inden for digital kommunikation for nogle af de største virksomheder og organisationer i Norden. Og selvom vi har mere end 100 år på bagen, så følger vi med tiden og har i dag et særligt fokus på effektiv digital kommunikation.

I PostNord Strålfors lægger vi stor vægt på, at alle agerer efter vores ABC-værdier, Accountable, Brave and Committed, som grundlaget for vores kundesamarbejde og interne samarbejde.

Du bliver en del af vores Integration kundeleveranceteam, som er et relativt nyoprettet og kundevendt team med fokus på support og onboarding af både offentlige og private kunder.

Her arbejder du side om side med 5 dygtige kolleger, og særligt 1 vil du arbejde tæt sammen med. Det er vigtigt, at I i fællesskab tager ejerskab over opgaver, og at du som person også har modet til at udfordre normerne, når du får ideer til, hvordan processer eller løsninger kan optimeres. I fællesskab hjælper I vores kunder med at tilføje værdi til deres forretning ved at benytte de services og digitale redskaber, som Strålfors tilbyder.

Support, forretningsoptimering og kundemøder

I din stilling vil du hovedsageligt arbejde målrettet med Strålfors’ input-løsninger. Eksempelvis vores e-distribution, som er det applikationslandskab, der hjælper kunderne med at modtage og fordele indkommende post. Her vil dit primære ansvar være 2. level support og håndtering af incidents, men du vil også få opgaver, der adskiller sig fra de typiske support- og driftsopgaver. Det giver dig en bred kontaktflade, som både inkluderer kundekontakt, rådgivning og tæt samarbejde med dine nye kolleger.

Dine opgaver vil udvikle sig over tid, så de matcher dine faglige styrker, ambitioner og din udvikling, men som udgangspunkt vil din hverdag byde på:

  • daglige supportopgaver på incidents og service requests, som du enten løser selv eller formidler videre til kolleger i Udvikling
  • onboarding af nye kunder, som inkluderer opsætning og administration af brugere og teknisk vejledning
  • løbende optimering og produktudvikling, hvor du bl.a. deler din viden om kunderne og deres behov
  • indledende kundemøder sammen med kolleger i Salg, hvor du bidrager med din viden om vores løsninger og herigennem kan give de faglige input.

”Det er en helt vildt spændende og lidt særlig jobbeskrivelse, vi tilbyder dig. Du vil arbejde med de supportopgaver, som du allerede kender, men du vil også prøve dig selv af i en mere kundevendt rolle som faglig specialist” fortæller team manager Søren Olsen.

En stilling spækket med muligheder og fleksibilitet

Du kommer ind i en organisation, der er helt i front med den digitale udvikling. For dig betyder det, at du får mulighed for at arbejde med samfundskritiske digitale projekter. Og din viden og engagerede indsats bliver helt afgørende for, at vi når vores mål om at være den foretrukne leverandør af Omnichannel kommunikationsløsninger i Norden. Derudover kan du også glæde dig til en arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur og højt til loftet, hvor trivsel står højt på dagsordenen. Derfor tilbyder vi bl.a.:

  • mulighed for hjemmearbejde og en stor grad af autonomi
  • udvikling af din faglighed, både lokalt og i det nordiske set-up
  • personalegoder såsom sundhedssikring, betalt personaleforening og lign.

Klar til at tage supportrollen til det næste niveau

Det vigtigste er, at du brænder for at bygge videre på din faglighed og prøve dig selv af i en ny rolle.

Vi er ikke rigide, når det kommer til din specifikke baggrund, og vi anerkender, at dine kompetencer kan komme ad mange veje. Så længe du:

  • har arbejdet med 2. level support og er rutineret i selvstændigt at sætte dig ind i og løse problemstillinger
  • har erfaring med Microsoft Azure, AWS og/eller andre Cloud services
  • har interesse for kodning og lyst til at lære eller videreudvikle dine evner inden for fx MS SQL-database og basis SQL-programmering
  • taler og skriver dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 72 45 91 06.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 20. januar 2022. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning og vi forbeholder os retten til at lukke processen før tid. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Jeppe Secher
IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S søger for Postnord Strålfors A/S
Publiceret: 4. januar 2022

Arbejdssted

Location København