Trans­ition Manager til stort di­git­al­iser­ing­s­pro­gram


Trives du i spændingsfeltet mellem udvikling og drift? Er du struktureret, og kan du følge ting til dørs? Så er du måske den nye Transition Manager til Domstolsstyrelsens store Straffe- og skifteprogram.  

Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision om at arbejde tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed.

Vi understøtter domstolenes arbejde digitalt og sikrer, at domstolene kan anvende de digitale muligheder bedst muligt.

I de kommende år gennemfører vi en omfattende digital modernisering på to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagsområderne. Vi udvikler en ny løsning, der understøtter fuld digital sagsbehandling. Løsningen skal lette arbejdet for både dommere, sagsbehandlere og domstolenes brugere samt realisere de mange gevinster, som vi har identificeret i analysearbejdet.

Vi tilbyder dig en spændende stilling som Transition Manager, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi arbejder i et miljø med dygtige generalister og specialister, præget af høj faglighed, engagement, arbejdsglæde og samarbejde på tværs.

Om stillingen

Som Transition Manager bliver din opgave bl.a. at sikre, at vi er klar til at idriftsætte den specialudviklede straffe- og skifteløsning og at den eksisterende driftsenhed er klar til at tage imod løsningen. Du vil skulle bidrage til at sikre at vi har lavet de nødvendige aftaler, har styr på processerne og kan gennemføre selve overdragelsen fra udvikling til drift.

Du er kontaktpunkt mellem programmet og driftsenheden. Det betyder, at du etablerer og vedligeholder overblikket over aftaler og opgaver som driftsenheden gennemfører på vegne af programmet, og du sikrer koordinering med driftsenheden.

Du skal som Transition Manager desuden varetage følgende opgaver:

  • Review af udbudsmateriale og tilbudsmateriale
  • Skabe overblik over og være i dialog med programmet omkring driftsaktiviteter og afhængigheder
  • Rådgive om forhold i it-infrastrukturen sammen med systemadministratorerne, så releases kan driftes i overensstemmelse med aftalte servicemål
  • Sikre at alle overdragelsesaktiviteter gennemføres inden projektets overgang til ordinær drift
  • Deltagelse i agile ceremonier og planlægningsaktiviteter for at sikre, at de ressourcer, der er aftalt med ledelsen, er tilgængelige for projekterne

I det daglige vil du arbejde tæt sammen med kollegaerne på Straffe- og skifteprogrammet som programdeltager. Organisatorisk vil du imidlertid høre til Infrastrukturteamet i vores It-driftsenhed. Teamet består af 10 specialister inden for servere, netværk, print, pc management, kommunikationsløsninger, sikkerhed og arkitektur. It-driftsenheden består desuden af en supportfunktion, som du også vil få et tæt samarbejde med.

Selvom din primære opgave vil være at udfylde rollen som Transition Manager i Straffe- og skifteprogrammet, vil du også deltage i øvrige projekter, så du opbygger erfaring med vores it-infrastruktur, driftsprocesser og metodeapparat. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du få mulighed for selv at påvirke, hvordan du udfylder rollen som Transition Manager.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling. Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet. Det vigtigste er, at du har en analytisk tankegang og et solidt kendskab til opgaverne, som ligger i rollen.

Vi forventer, at du har kendskab til de agile processer og SAFe rammeværket fra større it-projekter – enten fra det offentlige eller private. Du har erfaring med drift af specialudviklede løsninger i både Windows og Linux miljøer. Derudover har du en bred forståelse for, kendskab til og gerne praktisk erfaring med teknologier både i cloud og on-premise.

Som person er du en udpræget teamplayer med stærke koordinatorevner. Du er god til at skabe og vedligeholde relationer, og du er i stand til at indgå i konstruktive dialoger med både kollegaer og eksterne leverandører. Du har øje for helheden i løsningen, og du sikrer mindst mulig påvirkning for slutbrugerne ved implementering af releases.

Løn og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, vil du blive ansat som specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for It-driftsenheden Michael Kalmberg på tlf. 22 60 73 76.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også se vores programorganisering samt læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg jobbet her”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 14. marts 2022.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v. 


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø-og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Gem job