Test Manager til Vitec Aloc


Vil du spille en vigtig rolle i at sikre et højt kvalitetsniveau i komplekse fintech softwareløsninger? Så har du nu mulighed for at få en spændende stilling hos Vitec Aloc, hvor du kommer vidt omkring i forhold til produkter, løsninger, teams og faglighed.

Om jobbet

Vi søger en Test Manager til Vitec Alocs testafdeling, der består af fire testanalytikere og dig. Du kommer med på en rejse, hvor du i samarbejde med dine kollegaer i gruppen, skal stabilisere og videreudvikle teststrategien for Vitec Alocs produkter og løsninger til porteføljestyring og børshandel.

Du bliver den drivende kraft i fortsat implementering og videreudvikling af strategien, der fremover sikrer ensartede og effektive testforløb og dermed fortsat høj kvalitet i Vitec Alocs leverancer.

Du vil få det overordnede ansvar for:

  • Måden kvalitetssikring foregår på
  • At videreudvikle Vitec Alocs testvision/politik
  • At testvision og politik udføres
  • Anvisning af de rigtige metoder, værktøjer m.m. er tilgængelige og up-to-date
  • At sikre ensartet høj kvalitet i leverancerne

Primære opgaver:

  • Drive testvisionen og sikre at der vælges de rigtige metoder og værktøjer
  • Implementering af testmetoder og værktøjer
  • Løbende analyse, evaluering og kvalitetssikring at metoder, værktøjer og strategi
  • Sparring med testanalytikerne
  • Ansvarlig for overordnede planlægning og risikostyring i forhold til tests
  • Deltagelse i kontraktarbejde

Om dig

Vi søger en Test Manager, der brænder for kvalitetssikring uden at være religiøs. Det forventes, at du har erfaring med teknisk softwaretest og test management. Specifikt søger vi en kandidat, der:

  • Har 3-5 års erfaring som Test Manager eller lignende stilling
  • Er certificeret Test Manager
  • Kan anvende teori i praksis
  • Har en uddannelse som datamatiker/datalog/ingeniør
  • Erfaring med systemudvikling
  • Har kendskab til den finansielle sektor. Dette er det en fordel, men ikke et krav
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst

Du tilbydes

  • En hverdag med spændende strategiske og praktiske udfordringer i et stærkt fagligt miljø
  • Et socialt miljø med masser af engagerede og dygtige kolleger i flotte kontorlokaler midt i Odense
  • En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem og plads til både faglige ambitioner og familieliv
  • En lang række personalegoder, herunder sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine, der hver dag serverer lækker frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Reference til Chief Business Development Officer (CBDO), Vibeke Larsen.


Om Vitec Aloc

Vitec Aloc har siden 1985 udviklet software til kunder på det finansielle marked og dækker med produktudbuddet behovet for portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel. Grundet en kundeorienteret tilgang til markedet og langvarige kunderelationer beskæftiger de i dag 70 medarbejdere på kontoret i Odense. De er en attraktiv arbejdsplads med et helt specielt miljø, der fastholder kollegaer gennem faglige udfordringer, fleksible rammer, efteruddannelse og en personalepolitik, som giver plads til fleksible, individuelt tilpassede løsninger. Se mere om Vitec Aloc på www.vitecsoftware.com/aloc.

Vitec Aloc, er en del af Vitec koncernen, der er førende inden for Vertical Market Software i Norden. 975 medarbejdere er placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Se mere på www.vitecsoftware.com.

Gem job