Frontend Designer til nyt bo­li­gu­n­i­vers


Vil du være med til at udvikle et nyt digitalt boligunivers for næsten 1 mio. Kunder? 

Vi søger en skarp og effektiv Frontend Designer til mithjem.dk. Opstart hurtigst muligt. 

Vi er på udkig efter dig, som brænder for webudvikling, og som har nogle års erfaring fra en lignende stilling.

Om jobbet:

Som vores nye Frontend Designer bliver du en vigtig del af vores udviklingsteam, der også består af en Lead Frontend-udvikler og to Backend-udviklere. I tæt samarbejde med Produkt- og Designteamet leverer I nye features til bl.a. mithjem.dk og optimerer platformen, så brugerne får den bedste oplevelse.

Vi arbejder i sprints med fokus på peer review og involvering af alle fra vores teams tidligt i processen, så vi sammen kan skabe løsninger af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du er en stærk holdspiller, samtidig med at du tager ejerskab for dine opgaver. Mit Hjem er bygget i React, og det er et krav, at du har indgående erfaring med dette.

Ansættelsen er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til Finansforbundets overenskomst.

Du er:

  • Selvkørende inden for React, SCSS, Javascript/Typescript og REST API
  • Erfaren indenfor source code versionering
  • Passioneret omkring webudvikling med et skarpt øje for det visuelle
  • Struktureret og god til at kommunikere og samarbejde
  • Nysgerrig på at lære nye værktøjer og teknologier

Du kan se frem til:

  • At blive en del af et dedikeret team, som har det sjovt sammen
  • At udvikle dig fagligt og blive udfordret
  • At have stor indflydelse og blive hørt
  • Gode ansættelsesvilkår, stor fleksibilitet og god frokost

Om Mit Hjem:

Vi er et stærkt og engageret team, som for lidt over et år siden blev opkøbt af Totalkredit A/S. Vi har tidligere stået bag Bolighed.dk, og vi er nu i fuld gang med at udvikle et nyt boligunivers – Mit Hjem. Missionen er at gøre realkredit overskueligt og interessant for boligejerne.

Du bliver 10. mand på holdet, som bl.a. består af UX’ere, udviklere og kommunikatører. Dit skrivebord står i Totalkredits lækre lokaler på havnefronten på Kalvebod Brygge.

Er det dig, vi søger?

Send et par ord om dig selv og gerne et par eksempler på dit tidligere arbejde (evt. link til GitHub) til John Parayno på jopp@totalkredit.dk. Vi indkalder til samtaler løbende. Vil du høre mere om jobbet og opgaverne så kontakt gerne Christian Jaspers på 21196666.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job