Ad­mi­ni­stra­tiv supporter til IT Ser­vi­ceDesk, Energinet


Trives du i et job, hvor du bliver det administrative omdrejningspunkt, som medvirker til at skabe struktur og stabile rammer om opgaverne? Og kan du samtidig bidrage med godt humør i en travl hverdag? I jobbet som administrativ IT-supporter kan du se frem til et job med stor selvstændighed og en bred kontaktflade. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Fokus på supportopgaver og kundeunderstøttelse

Du bliver en del af IT ServiceDesk teamet, hvor du indgår i afdelingen IT Customer Experience. Afdelingen har til formål at understøtte og optimere brugernes oplevelse af hverdagens IT i Energinet. For at kunne indgå i teamet og her løse konkrete opgaver i fællesskab, er det væsentligt, at du har en forståelse/ og eller interesse for IT relaterede opgaver. Hertil er det vigtigt, at du trives med administrative og rutineprægede opgaver, men at du samtidig er nysgerrig på hvordan man løser opgaven smartere. En stor del af dit job bliver administration i forbindelse med brugeroprettelser og brugernedlæggelser. Dette indebærer blandt andet:

  • Håndtering af småanskaffelser af IT-udstyr
  • Dialog med leverandører
  • Optimering af indkøbsprocesser
  • Håndtering af mobil telefoni og bredbånd abonnementer
  • Kontrol af IT-udlån
  • Asset management af PC og mobile enheder

Du er serviceminded, samarbejdsorienteret og nysgerrig og har forståelse for ITIL-baserede processer

Indgangsvinklen til dette job kan være baseret på flere baggrunde og erfaringsniveauer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en ServiceDesk funktion. Vigtigst er dog, at du befinder dig godt i rollen som administrativ supporter og at du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver med fokus på kvalitet og planlægning. Som person er du serviceminded og samarbejdsorienteret og trives her med kontakt både internt og eksternt. I Energinet IT arbejder vi efter agile principper, hvorfor det er en fordel, at du har et agilt mindset og meget gerne har erfaring med det.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Søg jobbet her", senest d. 20. januar 2022. Vi forventer at holde 1. samtaler den 25. januar (online) og 2. samtaler den 27. januar (fysisk). Mellem 1. og 2. samtale skal der gennemføres en personlighedstest og kognitiv test. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Agile People Leader Henrik Lauridsen på telefon 61 24 43 99. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job