IT Ser­vi­cedesk søger erfaren supporter


Vil du være med til at levere god service til 350 kolleger? Sampension søger medarbejder til IT Servicedesk.

I hjertet af Sampension sidder IT Servicedesk, som består af et team på ni medarbejdere. Servicedesk er en del af afdelingen Drift og Support, der dækker alt fra support til drift af infrastruktur og IT-sikkerhed. 

Omgangstonen i afdelingen er uformel, åben og ærlig, og der er fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi løser opgaverne i fællesskab, og har fokus på den gode brugeroplevelse.

Om jobbet:

Din primære opgave er 1. og 2. level support inden for bl.a. brugeradministration, Office-pakken, MDM og Windows på laptops.

Vi er i gang med at automatisere og effektivisere processerne omkring brugeradministration og Service management systemet, og har derfor stor fokus på proces- og serviceoptimering.

Du skal være med til at sikre en tæt dialog mellem Sampensions øvrige afdelinger og IT og skabe den bro, der skal til for at forankre IT i organisationen.

Du har et medansvar for dokumentation af nye procedurer og for en opdatering af de eksisterende. 

Om dig:

Du tager ansvar og brænder for at levere en god service. Du er analytisk, struktureret og har en metodisk tilgang til opgaverne. Du er dygtig til fejlfinding og udarbejder gerne vejledninger og dokumentation, hvor det mangler.

Du er serviceorienteret og udadvendt med en positiv tilgang til alle slags opgaver i et arbejdsmiljø, hvor forudsætninger og prioriteter ændrer sig løbende. Du har godt kendskab til ITIL-principper og kan forene dem med supportkrav fra agile udviklingsteams. Du trives godt med at samarbejde med kolleger både i og uden for IT i en hverdag med skiftende opgaver.

Derudover forventer vi, at du har mindst fem års erfaring med support i en helpdesk-funktion.

Desuden er erfaring med følgende systemer/opgaver en fordel:

  • O365, herunder Teams og Sharepoint online
  • Administration af mailbokse (Exchange on prem og Exchange online)
  • IAM systemer, gerne Omada
  • Topdesk
  • Intune – administration af mobile enheder

Bliv del af en velfungerende organisation

Du bliver del af en kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling, hvor vi skaber resultater til fordel for kunderne. Ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en af markedets bedste pensionsordninger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 14. februar. Kontakt teamleder Morten Axelsen på mobil: 5215 0268, hvis du har spørgsmål.


Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Gem job

Sampension A/S
Publiceret: 6 February 2022

Arbejdssted

Location Hellerup