Netværks- og in­fra­struk­tur­spe­ci­a­li­ster der vil være en del af noget større


Har du rygsækken fuld af viden og erfaring om netværk og infrastruktur? Kan du lide at udfordre og udvikle dig selv inden for dit fagområde og dele din viden med andre? Og vil du være med til at sikre, at der også i fremtiden findes kompetencer inden for dit felt? Så har vi jobbet til dig.

TEC- Technical Education Copenhagen søger flere specialister, der vil være med til at uddanne vores elever inden for netværk og infrastruktur på datauddannelsen og på elektrikeruddannelsen. Du får et udfordrende, fleksibelt og afvekslende job i en organisation med en høj grad af frihed under ansvar. Der er er gode muligheder for sparring med kolleger, da TEC har et af Danmarks største miljøer for praktisk IT-uddannelse.

Opgaver

I samspil med motiverede og fagligt dygtige kolleger kommer du til at undervise elever, som vægter deres uddannelse og faglige udvikling højt.

I de aktuelle stillinger skal du undervise i samt have kompetencer og særlig interesse inden for disse felter:

  • Netværk CCNA
  • Sikkerhed inden for netværk
  • Konfigurere og dokumentere infrastruktur
  • Fejlfinding og fejludbedring inden for netværk
  • Grundlæggende Windows

Gerne kendskab til:

  • Linux
  • Scripting/PowerShell
  • Avanceret Windows
  • Backup
  • Netværk CCNP

Uddannelserne foregår på mange niveauer, og vi sætter en ære i at gøre vores elever så dygtige som muligt.

På datauddannelsen vil der være undervisning på både grundforløb og hovedforløb med fokus på både netværk og infrastruktur. På elektrikeruddannelsen vil der være undervisning på hovedforløbet med fokus på grundlæggende netværk.

Profil

Du kan have arbejdet mange år inden for branchen, eller du kan allerede være erfaren underviser inden for IT-området. Søg jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund og høj faglighed inden for faget, samt at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.

Din uddannelsesbaggrund kunne være IT teknolog, IT supporter, Datatekniker med speciale i Infrastruktur, ingeniør eller noget helt andet, der har givet dig en solid faglig ballast inden for netværk og opbygning og drift af infrastruktur.

Du er velfunderet teoretisk og praktisk inden for netværkskonfiguration og drift, og du har en interesse for at formidle din viden til unge og voksne i et dynamisk miljø, hvor kravene til uddannelsesform og -indhold er under stadig forandring.

Du har et stærkt fokus på, sammen med dine kollegaer, at omsætte din teoretiske viden og din praktiske erfaring til læringsforløb i overensstemmelse med uddannelsens målkrav.

Du har interesse for hele tiden at blive bedre til formidling af faglig viden, til at arbejde med IT understøttelse af læring og skabe grundlag for systematisk anvendelse af læringsplatforme.

TEC tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere læringsforløb, der tiltrækker, motiverer og fastholder vores kursister og elever.

Som ny underviser vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Skolen kan også tilbyde IT Certificeringer inden for uddannelsesområdet.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt. Der er som udgangspunkt tale om fuldtidsstillinger, men deltidsansættelse kan aftales.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted enten på skolen i Ballerup, hvor vi har datauddannelsen eller på skolen på Frederiksberg, hvor vi har elektrikeruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingerne i overensstemmelse med statens overenskomster.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Har du brug for yderligere oplysninger og informationer kan du kontakte:

Uddannelsesleder Henrik Andersen tlf. 2545 3428 / han@tec.dk – datauddannelsen EUD

Uddannelsesleder Ida Margrethe Plesner Thomsen tlf. 2545 3642 / impt@tec.dk – datauddannelsen EUX

Uddannelsesleder Gitte Holmsgaard tlf. 2545 3187 / gho@tec.dk – elektrikeruddannelsen EUD

Ansøgning

Send ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgerlinket "Søg jobbet her". Skriv gerne i stillingsopslaget, hvis du har en præference for at undervise enten på datauddannelsen eller på elektrikeruddannelsen.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2022.

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.


TEC er en moderne skole, der tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. Vi uddanner fagligt stolte og dygtige mennesker og har en høj faglig og pædagogisk standard. Vi har fem forskellige fagretninger til erhvervsuddannelser med over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en mangfoldighed af kursusaktiviteter fordelt på fem adresser.

Gem job

TEC – Technical Education Copenhagen
Publiceret: 25. januar 2022

Arbejdssted

Location Ballerup eller Frederiksberg