Backend-udvikler/pro­gram­mør


Har du lyst til at være med til at opbygge en selvstændig udviklingsafdeling fra start? Vil du gerne sparre med folk der har mere end 20 års erfaring i Unix-programmering, og som har erfaring med at bygge stærke startups?

Opus Group (kendt for bl.a. Aktiedysten.dk) søger en udvikler der har lyst til at være del af opbygningen af en ny autonom udviklingsafdeling, hvor der bl.a. skal opstartes udviklingen af et ambitiøst produkt, helt fra bunden. Derfor bliver du del af et team der:

  • Har enorm indflydelse på hvad systemerne skal udvikles i ...
  • ... så længe den passer ind i den software-arkitektur, som man selv er med til at definere
  • Selv vælger hvordan man vil opsætte sit udviklingsmiljø, så længe det giver mening (Linux, Macintosh, FreeBSD, Windows, etc.)
  • Arbejder stenhårdt på at udvikle efter devisen "Gør én ting, men gør det ekstremt vel"
  • Rigtig gerne vil slippe for at være systemadministratorer, så derfor prøver at udvikle arkitekturen så den bliver server-less (visse systemer forefindes allerede)
  • Er glad for open source.

Da du bliver del af opstarten af afdelingen, kommer du til at have indflydelse på de forskellige rutiner og arbejdsgange der kommer til at definere hvordan der arbejdes. Eneste garanterede fællesnævner bliver Amazon Web Services og Github.

Dine forventede arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af backend til supportering af et endnu ikke defineret antal frontends (app, web, etc.)
  • Udvikling af de API’er der skal udvikles til support af frontend
  • Sparring med andre programmører
  • Lejlighedsvis vedligeholdelse af eksisterende sites
  • De på nuværende tidspunkt tilknyttede udviklere har masser af erfaring på alle områder, så du kommer på intet tidspunkt til at stå alene med dine opgaver.

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at skrive ordentlig kode, og har forståelse for at "There is no place like production". Formel uddannelse er ikke vigtigt - så længe du ved hvad du laver.
  • er struktureret og ansvarsfuld
  • kan arbejde selvstændigt
  • trives i et uformelt miljø, hvor et godt humør er værdsat. Vi har en iværksætterkultur og en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • har forståelse for API-baseret arkitektur der driver meget af internettet

Vi tilbyder:

  • fleksibel fuldtidsstilling med arbejdssted på vores hovedkontor på Flakhaven i hjertet af Odense.
  • gode kolleger og uformelt miljø. Det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • mange sociale aktiviteter, herunder også mulighed for deltagelse i alle Opus Groups mangeartede events
  • løn efter kvalifikationer

Send din ansøgning, CV med relevante bilag til hr@opusgroup.dk – Skriv ”EDB fuldmægtig” i emnefeltet.

Opstart er hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgningerne og indkalder til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Mads Martin Jørgensen på mmj@aktiedysten.dk.


Om Opus Group

Opus Group-koncernen er en energisk og ambitiøs gruppe af virksomheder, der arbejder med formidling af foredrag, events og oplevelser, primært i Nordeuropa og Skandinavien, men hele verden er vores boldbane. Vi værdsætter sociale aktiviteter som fredagsbar og firmafester, og som medarbejder får du desuden mulighed for at deltage i alle vore meget forskelligartede arrangementer.

Gem job