React-native udvikler/pro­gram­mør


Programmerer du allerede i React-native eller kender du react.js? Har du lyst til at være med til at opbygge en selvstændig udviklingsafdeling fra start? Vil du gerne sparre med folk der har mere end 20 års erfaring i Unix-programmering, og som har erfaring med at bygge stærke startups?

Søger du udfordringer i en international virksomhed i vækst, og vil du gerne være en del af opstarten af en udviklingsafdeling, der arbejder som en iværksættervirksomhed, hvor der er plads til at lege og udvikle? Så er det her job noget for dig.

Som en del af opstarten af afdelingen, kommer du til at have indflydelse på de forskellige rutiner og arbejdsgange der kommer til at definere hvordan der arbejdes. Der bliver fokus på maksimal frihed for hver enkelt ift. udviklingsmiljø, platform (Linux, Mac, Windows), m.v. Eneste garanterede fællesnævner bliver Amazon Web Services og Github.

Dine forventede arbejdsopgaver vil være:

  • Programmering af apps i React-native
  • Medvirkende i definering af de API snitflader der skal udvikles til support af frontend
  • Sparring med UX og grafiske designere
  • Lejlighedsvis vedligeholdelse af eksisterende apps (der er ingen endnu)
  • De på nuværende tilknyttede udviklere har masser af erfaring på alle områder, så du kommer på intet tidspunkt til at stå alene med dine opgaver.

Vi forventer, at du:

  • er struktureret og ansvarsfuld
  • kan arbejde selvstændigt
  • trives i et uformelt miljø, hvor et godt humør er værdsat. Vi har en iværksætterkultur og en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • har erfaring med React-native eller React.js
  • har forståelse for API-baseret arkitektur der driver meget af internettet

Vi tilbyder:

  • fleksibel fuldtidsstilling med arbejdssted på vores hovedkontor på Flakhaven i hjertet af Odense.
  • gode kolleger og uformelt miljø. Det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • mange sociale aktiviteter, herunder også mulighed for deltagelse i alle Opus Groups mangeartede events
  • løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning, CV med relevante bilag til hr@opusgroup.dk – Skriv ”react-native programmør” i emnefeltet.

Opstart er hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgningerne og indkalder til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Mads Martin Jørgensen på mmj@aktiedysten.dk.


Om Opus Group

Opus Group-koncernen er en energisk og ambitiøs gruppe af virksomheder, der arbejder med formidling af foredrag, events og oplevelser, primært i Nordeuropa og Skandinavien, men hele verden er vores boldbane. Vi værdsætter sociale aktiviteter som fredagsbar og firmafester, og som medarbejder får du desuden mulighed for at deltage i alle vore meget forskelligartede arrangementer.

Gem job

Athenas ApS
Publiceret: 10. februar 2022

Arbejdssted

Location Odense