PHP-udvikler

Hvis du har lyst til at være en del af et kompetent team, der udvikler læringsløsninger til skoler, virksomheder m.v. - så læs videre her...

hos vores kunde Praxis i Odense, har de brug for endnu en passioneret PHP-udvikler til deres 'Moodle' team, som udvikler digitale læringsplatforme. Du får her mulighed for at udvikle kvalitetsløsninger, både i standardløsninger til virkelig mange brugere samt kundespecifikke løsninger til store virksomheder i Danmark og udlandet.

Praxis A/S er den eneste virksomhed i Danmark, der udvikler læringssystemer (LMS) på verdens største LMS platform Moodle med +100 mio. brugere worldwide, og de er fornylig blevet certificeret som Moodle Premium Partner med adgang til Workplace og udvidede produktporteføljer. Virksomheden er teknologisk partner i Egmont Gruppen, et EdTech cluster, og Praxis bibeholdes som selvstændig virksomhed. Dette partnerskab har initieret midler til en ambitiøs 5-årig vækstplan.

Dine arbejdsopgaver

Som PHP-udvikler vil du både skulle udvikle nye features, vedligeholde eksisterende standardløsning samt udvikle white label-løsninger for store virksomheder. Dette sker ofte ud fra kundens relativt løse ide´er, hvor du sammen med øvrige i teamet kommer med input til den tekniske løsning, og I løser dem sammen i teamet.

Teamet er i fuld gang med at udvide produktsuiten med Workplace-løsninger til private virksomheder. Et andet eksempel er applikation med tilfredshedsundersøgelse efter læringsforløb. Deres eksisterende løsninger er senest udbygget med testprocedurer inkl. automatiserede tests.

Hos Praxis arbejder de agilt og holder daglige stand-up online møder på tværs af lokationer i Odense, Aabenraa og København. Desuden samles de på et månedligt 1,5 kompetencedage i Odense, hvor de har sparring/læring omkring teknologier, procesoptimeringer, teambuilding aktiviteter mv. Udover det Moodle team, du bliver en del af, er der to andre teams, der arbejdet med andre teknologiområder.

Hvem er du?

Vi vægter højt, at du har passion for open source udvikling. Du har formodentlig nogle års erfaring, gerne fra komplekse kundespecifikke projekter.

Du har prmært udviklet i PHP, er stærk i MySQL samt Git og GitHub. Hos Praxis bruger de PHP7 og nginx på Linux Ubuntu, Du kender til design patterns (f.eks. MVC, factory, dependency injection, singleton, adapter, decorator, observer, strategy) og kan lide at arbejde med data. I det hele taget sætter teamet en ære i kvalitet og arbejder kontinuerligt med at forbedre processerne.

Du tager gerne ansvar og arbejder lige så gerne selvstændigt som sammen med kollegaer. Du evner hurtigt at skabe dig et overblik og er god til at se forskellige løsningsmuligheder.

Du tilbydes

Et professionelt, sjovt og meget fleksibelt arbejdsmiljø med ca. 20 softwareudvikler kollegaer i Praxis ud af ca. 55 ansatte. Her får du mange avancerede tekniske udfordringer og et godt socialt miljø - en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Du får rig mulighed for at påvirke din egen og virksomhedens udvikling samt din egen arbejdsdag.

Derudover tilbyder Praxis pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for hjemmearbejdsdage. En gang årligt - post-Corona - deltager teamet i tekniske konferencer, tidligere har de været til GOTO Copenhagen og PHP Conference Berlin. Dette besluttes i fællesskab på holdet og det er derfor muligt at komme med input.

Læs mere om Praxis på www.praxis.dk

Interesseret?

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl på sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865.

Gem job

Bloom søger for Praxis A/S
Publiceret: 10. februar 2022

Arbejdssted

Location Odense