Udvikler til spændende ny­ud­vik­ling i vores DataHub-platform

Nu har du muligheden for at blive en del af en agil udviklingsorganisation, hvor opgaverne har stor betydning for samfundet - med direkte reference til den grønne omstilling!

Du får din daglige gang i et af Energinets platform-teams. I teamet er vi gode til at støtte hinanden ved at dele viden gennem et godt samarbejde. Vi vægter også gode personlige relationer højt og lægger stor vægt på din trivsel.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores kontor i Fredericia og hjemme.

En it-arbejdsplads med fokus på udvikling

Energinet har gennem 10 år været ansvarlig for en DataHub for det danske elmarked - med store datamængder i form af målerdata fra alle elmålere i Danmark, og vores platform til DataHub og Green Energy Hub er under udbygning.

Til vores platform-team søger vi en kollega der er på hjemmebane, når items på backlog’en handler om

  • Infrastructure as Code
  • Terraform
  • CI/CD

Vi sætter også højt på ønskelisten, at vores nye kollega har færdigheder inden for

  • Azure Cloud
  • API management
  • GitHub Actions

Det er vigtigt for os, at du trives i teamet og med opgaverne, og at du udvikler dig, samtidig med at du bidrager til, at vi som ART udvikler os. Vi ser derfor for os, at du finder det motiverende at bygge platform og enable vores forretningsvendte udviklerteams, så de kan levere værdi til slutkunden så hurtigt som muligt.

Vi arbejder målrettet efter at skabe de bedste betingelser for din personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af en ART, der har et godt fagligt miljø med 40 udviklere, interne såvel som eksterne konsulenter og en it-organisation med over 200 medarbejdere. Desuden arbejder vi tæt sammen med strategiske partnere – både i Danmark og i EU.

Vi tilbyder gode personaleforhold med bl.a. bonusordning, fitness-faciliteter, en attraktiv forsikringspakke, multimediepakke, kantineordning og ikke mindst en meget aktiv personaleforening.

Profil med agilt mindset

Du er velfunderet i en eller flere af de efterspurgte kompetenceområder, trives i et agilt miljø, samarbejder godt på tværs af faglighed og bidrager gerne til at løse opgaver i fællesskab, når teamet har brug for det. Desuden er det vigtigt, at du taler flydende engelsk og er motiveret for at indgå i tæt samarbejde både med dine kolleger i teamet og i resten af Energinet.

Personligt er du samarbejdsorienteret og kan omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger. Du er meget kvalitetsbevidst og motiveres af muligheden for at arbejde med innovative løsninger, hvor få har været før.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Anette Bønding på telefon 51 32 21 59. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk og møde flere af vores medarbejdere på www.energinet.dk/Karriere/Mod-en-medarbejder.

Ansøgningsfrist: 10. marts 2022.


Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job