Technical Risk Manager

Brug din stærke tekniske forståelse til at identificere risici, og gør dermed Forsvarets tekniske infrastruktur, klassificerede netværk, systemer og platforme mere sikre!

Bliv både del af en stor IT- samt del af en dedikeret cybersikkerhedsorganisation (CID) der vokser og har ambitiøse målsætninger.

Dine ansvarsomåder og primære opgaver

  • Rådgive organisationen i udarbejdelsen af tekniske risikovurderinger.
  • Identificere og vurdere operationelle risici med særligt fokus på komplekse IT-løsninger.
  • Udvikle og implementere en fælles risikostyringsmodel, der skal udgøre organisationens fundament for den fremadrettede styring af koncernens IT.
  • Samarbejde med Koncern ITs beredskabsmanagere, IT-teknikere og overvågningsspecialister.
  • Deltage og bistå i akkrediteringsprocessen i samarbejde med bl.a. Center for Cybersikkerhed.
  • Udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg.

Som Technical Risk Manager i Koncern IT får du rig mulighed for at gøre din indflydelse gældende og for at sætte din viden og erfaring på området i spil. Du vil samtidig blive en del af Forsvarsministeriets Cyber- and Information Security Division (CID).

Du vil komme til at indgå i et team med høj faglighed, der stadigvæk er under opbygning. Du bliver dermed en del af et større fagkontor, hvor der både er højt til loftet og et stærkt fagligt og kollegialt sammenhold.

Dit arbejdssted vil foreløbig være Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Koncern IT, i Hvidovre.

Du vil få en hverdag i tæt samarbejde med andre Technical Risk Managers, databeskyttelsesspecialister, sikkerhedsspecialister, IT-eksperter og eksterne leverandører.

Fakta

Vidste du...

Koncern IT (KAKI) er Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services med mere end 500 højt specialiserede medarbejdere. KAKI arbejder indenfor en lang række IT-områder, der spænder fra infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. KAKI understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.

KAKI bidrager til at sikre, at hele forsvarets og beredskabets IT virker sikkert og effektivt og modstår de cyberangreb, vi dagligt udsættes for.

  • Mere end 1.000 servere overvåges i døgndrift, og det kræver 50 mand at servicere dem.
  • Mere end 1.500 databaser drives, overvåges og vedligeholdes.
  • 50.000 computere supporteres på tværs af hele forsvaret.
  • Adskillige store netværk herunder en række klassificerede netværk supporteres.
  • Vi arbejder lige nu med teknologier til automatisering og vi er blandt andet i færd med at udvide ”Robot Process Automation” (RPA), hvor softwarerobotter anvendes til digital automatisering af administrative rutineopgaver.
  • I fremtiden kigger vi ind i flere teknologier fx machine learning, kunstig intelligens og 5G.

Ansøgningsfrist
16. januar 2022

Tiltrædelse
Forventet 1. marts 2022

Lønplacering
Chefkonsulent

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte CISO Boris Russel, på telefon 2489 3535, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Toke Rasmussen, på telefon 3266 5991.

Gem job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Publiceret: 12. januar 2022

Arbejdssted

Location Hvidovre