Dynamics 365 Business Central/NAV konsulent til Vejle

Vi søger en konsulent med mindst 5 års erfaring med Dynamics NAV/365 Business Central

Hos Logos Consult har vi leveret Dynamics NAV og Business Central løsninger til mellemstore og store virksomheder i Danmark siden 1997.

Vi har travlt med at implementere og supportere NAV og Business Central hos nye og eksisterende kunder. Derfor søger vi en konsulent med mindst 5 års erfaring med programmet.

Har du erfaring med programmets finans funktionalitet, er det en fordel.

Dine opgaver

Dine primære opgaver bliver:

  • Analyse af kunders forretningsprocesser
  • Afholdelse af workshops
  • Rådgivning, support og undervisning

Hos Logos Consult får du et bagland af professionelle programmører. Det betyder for dig, at du kun skal fokusere på det, du gør bedst – at være konsulent.

Vi forventer

  • Du kan arbejde selvstændigt og selv styre dialogen med kunder for at følge op på opgaver
  • Du kan indgå i projektarbejde og samarbejde med kunde, andre leverandører og kolleger for at nå i mål med projektet
  • Du kan beherske dansk i skrift og tale
  • Du har mindst 5 års erfaring som Dynamics NAV/365 Business Central konsulent

Bliv en del af et team med 17 andre erfarne konsulenter

Du bliver en del af et team med 17 andre erfarne NAV/BC konsulenter. Vi har en stærk tradition for at støtte og hjælpe hinanden, når ny viden skal tilegnes og når vanskelige opgaver skal løses.

Du får mulighed for at tage ansvar for projekter og indgå tæt samarbejde med kunderne. Vi arbejder i teams i forbindelse med Business Central implementeringer, og du vil derigennem få den rolle, der passer bedst muligt ind i dit speciale.

Som konsulent hos os kommer du til at finde løsninger, der dækker kundens behov – både ved at vælge den rigtige funktionalitet i standardprogrammet og ved at definere robuste programtilpasninger i samarbejde med vores udviklingsafdeling.

Hvorfor skal du fortsætte din karriere hos Logos Consult?

Som konsulent får du:

  • Afvekslende og spændende opgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et bagland af professionelle programmører 
  • En leder, der forstår dine faglige udfordringer, giver sparring, og samtidig støtter dig i din faglige og personlige udvikling

Vi arbejder altid med de nyeste Business Central versioner, så alle vores medarbejdere tilegner sig løbende opdateret viden om vores kerneprodukt og teknologierne omkring det.

Vi har fokus på, at:

  • Du når dine mål og deadlines – uden at gå på kompromis med et velafbalanceret arbejds- og privatliv
  • Allokere realistisk tid til opgaverne – vi kommunikerer med hinanden og vi afstemmer, hvem, der gør hvad
  • Du videreudvikler dig, så du altid har kompetencerne til at gøre dit job bedst muligt

Vi er meget opmærksomme på, at vi tilføjer opgaver og udvider dit kompetencefelt i et tempo, der passer dig. Hermed oplever du en god start hos os og i dit samarbejde med vores kunder.

Jobtryghed, bonusordning og udvikling

Vi har gennem mere end 24 år vist en stabil fremgang, der har betydet konstant udvikling og jobtryghed for de ansatte. Derfor har vi også en for branchen ganske høj gennemsnitsanciennitet.

  • Vi tilbyder bl.a. flekstid, så du kan indrette din arbejdsdag på en måde, der også giver dig tid til familie og privatliv. Du har også mulighed for at arbejde på nedsat tid.
  • Lønmæssigt matcher vi selvfølgelig niveauet i IT-branchen, og lønnen vil modsvare dine kvalifikationer og resultater.
  • Vi tilbyder en bonusordning med realistiske mål.

Vi har flere medarbejderfordele såsom flekstid, sundhedsforsikring, frokostordning, fleksibel pensionsordning samt fri telefon og internet.

Du bliver tilknyttet vores afdeling i Vejle.

Vi har afdelinger i både Vejle og Allerød. Begge vores afdelinger ligger tæt på motorvej, og har fri parkering.

Søg jobbet

Ring eller skriv til leverancechef Lars Westerberg hvis du har spørgsmål til stillingen. Eller send allerede nu dit CV til Lars.

Tiltrædelse er efter aftale.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.


Om Logos Consult A/S

Vi lægger vægt på at skabe langvarige kunderelationer. At det lykkes kan ses af, at 75 % af vores kunder har været hos os i mere end 5 år. Vi betjener flere hundrede kunder og gennemfører mellem 30 og 50 implementeringsprojekter om året. I de senere år har vi implementeret flere hundrede projekter baseret på den nyeste generation af programmet.

Vi er et stærkt team af erfarne eksperter, udviklere og konsulenter inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central / Dynamics NAV.

I flere end tusinde tilfælde har vi bevist, at enhver virksomhed, uanset størrelse og branche, kan bruge Business Central / Dynamics NAV til håndtering af administrative processer. Det handler om at se de muligheder, programmet rummer og om at få virksomhedens arbejdsprocesser optimeret, så den får fuldt udbytte af standardprogrammets funktionalitet.



Gem job

Logos Consult A/S
Publiceret: 12 February 2022

Arbejdssted

Location Vejle