Stra­te­gisk IT-indkøber


Vil du udvikle og eksekvere indkøbsstrategier inden for IT i Danmarks største energiselskab? Og har du lyst til at få en central rolle i en virksomhed, der altid prioriterer din faglige udvikling?

Vores indkøbsafdeling vokser, og vi leder derfor efter en strategisk IT-indkøber, der har lyst til at blive en del af vores fælles rejse mod en grønnere fremtid med energivenlig strøm.

”Vi står over for et stort og spændende IT-transformationsprojekt, som indebærer mange spændende opgaver. Og i den forbindelse får du masser af ansvar og en unik mulighed for at bidrage til udviklingen og samtidig være med til at forme vores indkøbsafdeling,” siger Jesper Graffe, som bliver din nærmeste leder.

Bliv en del af et tværfagligt team

Indkøbsfunktionen består af 28 medarbejdere, der sammen understøtter hele koncernen med indkøb. Du indgår i et IT-team med fokus på strategisk indkøb og IT-kontrakter.

”Du er omgivet af dygtige kolleger – så der er altid nogen at række ud efter og dele viden med. Og så har vi det sjovt sammen og vægter den gode atmosfære højt,” fortæller Jesper.

I det daglige bevæger du dig over vores 4 lokationer, hvor dine samarbejdspartnere befinder sig, og din arbejdsplads bliver derfor meget fleksibel. Indkøbsfunktionen får base i Svinninge sammen med Koncernledelsen, men vi har også faste satellitpladser på de andre 3 lokationer, bl.a. i Virum.

Du skaber attraktive kontrakter og sikrer det gode samarbejde

Som strategisk IT-indkøber er det dig, der driver processerne og planlægger aktiviteterne i forbindelse med IT-udbud, IT-kontrakter og IT-projekter. Det gør du gennem tæt samarbejde med kolleger fra vores interne IT-afdeling såvel som forretningsområderne og vores leverandører.

Du kan se frem til en hverdag, hvor du:

  • er ansvarlig for kommercielle udbud, forhandling og EU-udbud i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet, herunder gennemføre markedsdialog og udarbejde udbudsstrategi
  • udarbejder store og små kontrakter og rammeaftaler
  • sikrer, at kontrakter indgås ud fra et helhedshensyn, og at leverandører matcher vores krav til fleksibilitet, leveringsevne, compliance, m.m.
  • sikrer implementering af kontrakter i forretningen
  • foretager løbende kontrakt- og leverandørevalueringer
  • deltager i tværorganisatoriske projekter.

Jobbet kræver en vis portion fleksibilitet fra din side. Til gengæld får du en høj grad af frihed til at præge din egen hverdag – og mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis det er det, du har behov for. Derudover får du en unik mulighed for at sætte et stort aftryk på, hvordan indkøb udføres i en virksomhed, der gør en forskel.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Andel er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er vi helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer. Du vil derfor hurtigt mærke vores store engagement og den helt særlige energi, der driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber.

Desuden tager vi os godt af vores medarbejdere og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Kørsel i egen bil honoreres efter statens takster.

En datadrevet og dygtig forhandler

Du nyder den brede kontaktflade, og med din imødekommende tilgang og dine gode kommunikationsevner skaber du tillidsfulde relationer. Samtidig har du gennemslagskraft og er ikke bange for at udfordre dine samarbejdspartnere, så vi sikrer, at de får de rigtige løsninger på den lange bane.

Desuden forestiller vi os, at du har:

  • solid erfaring med kontraktudarbejdelse og -forhandling eller en relevant uddannelse, fx cand.jur.
  • arbejdet med strategisk indkøb inden for IT-området, gerne i en større virksomhed
  • en udpræget forretningsforståelse og forstår værdien af godt købmandskab
  • gode engelskkundskaber og begår dig problemfrit på skrift og tale
  • erfaring med EU-udbud efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet – en fordel, men ikke et krav
  • mod på at bidrage til den løbende forbedring af værktøjer og processer, som er nødvendig for at afdelingen udvikler sig.

Becoming Andel – vil du med på rejsen?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link snarest muligt og senest den 4. februar 2022. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Graffe på tlf. 3031 2840.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7 på vores lokation i Virum.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job