Justits­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment søger en erfaren pro­jekt­le­der til at lede et stort og tvær­gå­en­de di­gi­ta­li­se­rings­pro­jekt


Justitsministeriets koncern har en ambition om at gøre straffesagskæden mere digital. Koncernledelsen har på den baggrund besluttet at igangsætte projekt, der har til formål at sikre en bedre og mere digital understøttelse af arbejdet i straffesagskæden ved at tilvejebringe en løsning til data- og dokumentudveksling mellem Justitsministeriets myndigheder. Det skal optimere processen for data- og dokumentudveksling, så den samlede sagsbehandlingstid forkortes. Vi søger derfor en erfaren projektleder til at stå i spidsen for projektet. 

Projektet følger statens it-projektmodel, og projektets analysefase ventes påbegyndt inden udgangen af 1. kvartal 2022 og vil vare i ca. ni måneder, hvorefter der vil skulle tages stilling til projektgrundlag, business case m.v. Analysefasen skal pege på en eller flere minimumsløsninger, der på kort sigt kan sikre digital tværgående data- og dokumentudveksling, og som på længere sigt kan fungere som grundlag for den videre digitalisering af straffesagskæden.

Som projektleder vil du blive ansat i Koncerndigitaliseringsenheden i Justitsministeriets departement, mens det øvrige projektteam bemandes med ressourcer fra myndighederne. Ud over det kommende projekt har Koncerndigitaliseringsenheden blandt andet til opgave at følge myndighedernes it-udvikling, herunder særligt legacy-modernisering, samt en række tilsynsopgaver på it-området.

Koncerndigitaliseringsenhedens primære ansvarsområder

  • Minister- og folketingsbetjening på it- og dataområdet
  • Udvikle koncernens strategier for data og digitalisering samt cyber- og informationssikkerhed
  • Koordinering af og opfølgning på ministerområdets arbejde med tværministeriel og tværoffentlig digitalisering  
  • Cyber- og informationssikkerhed i Justitsministeriets koncern og i tværstatsligt samarbejde
  • Bistand til udformningen af målsætninger på it-området i forbindelse myndighedernes flerårige økonomiaftaler

Vi tilbyder

en spændende projektlederstilling i spidsen for et afgørende projekt, der skal lægge grundstenene for den videre digitalisering af straffesagskæden. Stillingen vil være præget af stor selvstændighed, og der vil være rig mulighed for at præge projektets retning. Du bliver en del af Koncerndigitaliseringsenheden og refererer til chefen herfor, men i det daglige står du for ledelsen af projektet med stort spillerum, hvad angår projektets gennemførelse. 

Det primære ansættelsesområde vil være Justitsministeriets departement, og der vil være tale om en stilling med mange snitflader til interne og eksterne samarbejdspartnere – private såvel som offentlige.

Vi søger

en erfaren projektleder, der selvstændigt kan skabe og lede et projekt, sætte en klar retning for teamets daglige arbejde og sikre, at projektet kommer i mål til tiden og inden for budgettet. Du skal kunne løse opgaver og udfordringer fleksibelt, selvstændigt og nytænkende i samarbejde, og du skal trives med et stort antal interne og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå i at 

  • styre et projekt fra opstart til afslutning efter statens it-projektmodel
  • lede det daglige projektarbejde i teamet
  • afrapportere leverancer og risici præcist
  • håndtere et komplekst interessentbillede
  • sikre sammenhæng mellem forretningsmæssige behov og digitale muligheder.

Vi forventer

at du har dokumenteret projektledelseserfaring og et digitalt mindset. 

Vi forventer derudover, at du  

  • er robust, har stærke samarbejdsevner og er god til at skabe relationer  
  • arbejder selvstændigt og løsningsorienteret
  • formidler problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og effektivt, både mundtligt og skriftligt  
  • er analytisk og nysgerrig af natur over for blandt andet ny teknologi og forstår at se mulighederne heri i forhold til Justitsministeriets fortsatte digitale fornyelse.  

Det er en fordel, hvis du derudover har erfaring med offentlig digitalisering, herunder kunde- og leverandørsamarbejde, og hvis du har erfaring fra et departement eller en anden politisk ledet organisation. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med procesoptimering og sekretariatsbetjening.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst i staten. Indplacering sker som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring.    

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIGT.

Du kan søge

stillingen elektronisk, og ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 28. januar 2022. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.   

Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Ansøgningen vedlægges eksamensbeviser, CV og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere og projektledercertificeringer. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.   

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Emil Sølver Rehling på telefon 24 76 38 18.   

Gem job

Justitsministeriet
Publiceret: 17. januar 2022

Arbejdssted

Location København