It-spe­ci­a­list der brænder for sy­stem­for­valt­ning til stor slag­kraf­tig it-or­ga­ni­sa­tion

Lever du dig ind i dine kollegaers forretningsgange, så du kan understøtte dem bedst muligt? Og vil du være med i hele processen; afdække behov, finde og implementere løsninger, sikre vedligehold og udvikling indtil løsninger udfases og erstattes? Vi søger dig!

Som it-specialist bliver du bindeleddet mellem brugerne, leverandørerne og vores kollegaer i It-drift. Dit engagement og dine samarbejdsevner bidrager til at gøre det nemmere at være borger, patient og medarbejder i Region Midtjylland

Bringer orden i tal og økonomistyring smilet frem hos dig?

I jobbet kommer din erfaring med at drifte og vedligeholde økonomisystemer på en struktureret og analytisk måde dig til gavn. Din faglige værktøjskasse bliver helt sikkert udvidet - både it-fagligt og på regionens økonomistyring.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Koordinere løbende releases og fejlrettelser med leverandøren og It-drift
  • Yde 2. level-support primært på økonomisystemet
  • Vedligeholde diverse data, dokumentationer og forespørgsler
  • … Og flere andre spændende og udfordrende driftsopgaver

En del af jobbet er at bistå Koncern Økonomi med ad hoc dataudtræk. Hvis du har erfaring med eller er nysgerrig på at arbejde med SQL på økonomi- og regnskabsdata, er det en fordel.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Du bliver en del af holdet i Administrative Produkter

Du får 28 dygtige kollegaer og vil indgå i økonomi- og indkøbsteamet med 5 hjælpsomme og fagligt stærke nærmeste kollegaer. Du får det primære ansvar for økonomisystemet, som du forvalter i tæt samarbejde med Region Midtjyllands Koncern Økonomi, vores leverandør og ikke mindst resten af dine kollegaer i It-afdelingen.

Fleksibelt arbejdsliv og løbende udvikling

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, et fleksibelt og hybridt arbejdsliv og betalt frokostpause. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig. Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.

Du kan også deltage i vores løbeklub, sportsklub, strikkeklub, fredagsbar og forskellige andre aktiviteter, hvor vi er sammen om andet end det faglige..

Sammen opnår vi de bedste resultater

Du bliver en del af en stor og slagkraftig it-organisation, som vi alle skal evne at spille god i en hurtig og effektiv opgaveløsning. Vi samarbejder professionelt og anvender ITIL som fælles forståelsesramme og grundlag for vores interne processer. Vi værdsætter det gode, sociale og anerkendende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og plads til forskelligheder og humor.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Klaus
Natorp på 2924 1203 eller klaus.natorp@rm.dk

Send din ansøgning senest den 9. februar 2022. Vi holder løbende samtaler, og du må  inden samtale forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 520 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.


Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job

Region Midtjylland
Publiceret: 4. februar 2022

Arbejdssted

Location Aarhus