Linux spe­ci­a­list til Koncern IT, Region Sjælland

Er du en dygtig Linux tekniker med flair for it og erfaring med datacenter drift? Vil du være med til at udvikle og optimere it til Region Sjællands virksomhedsområder? Så kan du nu blive vores nye kollega.

Region Sjælland er inde i en rivende udvikling med mange nye og eksisterende systemer som Sundhedsplatformen samt opgraderinger af flere andre store it-systemer. Det sætter sit aftryk i Koncern IT, hvor vi har travlt. Derfor søger vi nu en Linux specialist i Hosting services.

Din primære opgave vil være at indgå i Linux teamet, hvor du vil få ansvaret for at servicere og vedligeholde Linux løsninger på Sundhedsplatformen og i Region Sjælland, der hovedsageligt bygger på Red Hat og Oracle Linux. Derudover vil du skulle løse generelle opgaver i Hosting Services som drift- samt vedligeholdelsesopgaver i relation til servere. Ydermere vil du også agere teknisk rådgiver i projekter, som kræver de rette input for at opnå succes.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • Automatisere installation og konfiguration af Linux servere
  • Vedligeholde OS med patches og opdateringer
  • Opsætte OS i fejltolerante opsætninger, hvor dette er et krav
  • Håndtere Incidents og Changes
  • Agere medspiller i udviklingsprojekter
  • Sikre OS mod uautoriseret adgang og backup af data
  • Sikre overvågning af OS i henhold til aftaler
  • Levere input til kravsspecifikation til leverandører
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation
  • Trende systemet, så det bliver udbygget efter behov og rettidigt
  • Foretage eller assistere ved fejlfinding
  • Afrapportere efter aftaler indgået i Koncern IT
  • Gennemgå, validere og afrapportere licensforbrug

Vi forventer, at du besidder flere af følgende faglige kompetencer:

Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til at prioritere opgaver i en ofte hektisk hverdag. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og have en god dialog med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Jobbet er meget alsidigt og til tider hektisk, så vi forudsætter, at du har indgående kendskab til Linux løsninger, så du kan bidrage med det samme.

Du har gode analytiske evner og kan tænke stort, og stadig levere den gode, stabile og rigtige løsning. Ord som ITIL, dokumentation, afdækning og design er ikke fremmed for dig. Du er ansvarlig, god til at samarbejde, faglig stærk og giver gerne din mening til kende.

Om os:

Hosting Services er en del af vores IT Drift funktion, som i det daglige varetager driften af regionens netværk, datacentre, serverpark, storage løsninger, overvågning og backup. Vi varetager alt fra hardware til og med OS. Afdelingen består af dygtige medarbejdere med bred teknisk baggrund, der gør os i stand til at løse alle opgaver - store som små. Du vil blive en del af en aktiv og udviklingsorienteret it-afdeling med en god stemning og uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaverne giver dig rig mulighed for både personlig og faglig udvikling i et spændende og til tider hektisk job, hvor du skal servicere egne kollegaer, institutioner, sygehuse, forvaltninger og afdelinger i et kunde/leverandør forhold.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca.400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformeltog udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det medløbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Derudover tilbyder vi også mulighed for hjemmearbejde, når arbejdsopgaverne tillader det.

Ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din motiverede ansøgning inkl. CV via vores jobportal, som du finder ved at klikke på ”Søg jobbet”. Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt.

Vi indkalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat, så skynd dig at sende din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 13.02.2022

Ansættelse pr.: 01.03.2022, eller snarest muligt

Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Morten Thune, på telefon: 9357 4314.

Kontaktperson(er):
Navn: Morten Thune
Stilling: Teamleder
Email: mothu@regionsjaelland.dk
Telefon: 9357 4314

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 24. januar 2022

Arbejdssted

Location Ringsted