Data Sci­en­ti­sts til Er­hvervs­sty­rel­sens Machine Learning Lab


Det skal være let at drive virksomhed, og svært at være svindler. Har du lyst til at være med til at udnytte de teknologiske muligheder i machine learning til at hjælpe virksomheder med at indberette oplysninger korrekt og identificere mønstre og tegn på svindel, som ellers ikke ville være blevet opdaget. Så er du måske én af vores nye kollegaer i Erhvervsstyrelsens Machine Learning Lab.

Om stillingen

I Erhvervsstyrelsens Machine Learning Lab er vi 10 medarbejdere med fokus på udvikling af data-drevne services til Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder. Vores overordnede formål er:

  • at understøtte Erhvervsstyrelsens kontrol, tilsyn og vejledning af virksomheder med intelligente løsninger.
  • at sikre at de løsninger, som Machine Learning Lab udvikler, konstant er ”up to date” teknologisk.
  • at sikre, at Erhvervsstyrelsen fortsat internationalt ligger helt i front med anvendelse af ny digital teknologi.

Konkret betyder det, at vi samarbejder med resten af styrelsen om at forbedre eksisterende tjenester samt at automatisere og opfinde nye produkter. Over de sidste 4 år er det gået stærkt, og vi er gået fra 1 til mere end 25 modeller i produktion. Vi er nu på den tredje, forfinede version af vores ML-platform, hvor vi har opbygget en grafdatabase, som bliver opdateret i realtid og i skrivende stund har over 2 milliarder datapunkter.

Vi har fokus på at anvende machine learning til støtte for kontrol og beslutningsprocesser og indgår i samarbejde med andre myndigheder. Vi udvikler nye modeller, der kan vejlede virksomheder eller identificere mønstre og tegn på svig. Disse understøtter bl.a., at Erhvervsstyrelsen i realtid kan identificere ricisi i forbindelse med virksomhedernes registreringer, og kontrolmedarbejdere dermed, inden registreringerne gennemføres, bliver gjort opmærksomme på undringsværdige forhold.

Vil du med ombord? Vores rejse er stadig i gang, men vi har behov for flere på skibet. Derfor vil vi gerne høre fra dig som synes at ovenstående er noget du gerne vil være en del af og at nedenstående opgaver lyder spændende:

  • Udvikling af hypoteser og prototyper i samarbejde med domænespecialister
  • Udvikling af machine learning-modeller, fx systemer til anbefalinger
  • Konceptudvikling, fx at gøre processer datadrevne
  • Validering og gentræning af modeller i produktion
  • Dataanalyse og databehandling
  • Modelintegration og implementering

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, eller måske har du et par års erhvervserfaring med data science. Du behersker statistisk metode, machine learning, dataanalyse, og brænder for at blive dygtigere. Desuden er det en forudsætning at du har god forståelse for Python, som er vores primære programmeringssprog. Derudover er du interesseret i at få praktisk erfaring med machine learning-projekter og at være med helt fremme i udviklingen af nye områder, hvor udnyttelse af data til løsning af forretningsbehov er bærende.

Du har lyst til at arbejde med teknologier og koncepter som:

  • Python (herunder bl.a. pandas, sklearn og pytorch/tensorflow)
  • Grafdatabaser, f.eks Neo4j
  • Linux, Docker og Git
  • Forklarbarhed af ML-modeller
  • Sporbarhed i datahændelser
  • Netværksanalyse
  • Agil udvikling

Som person er du initiativrig og engageret i dit arbejde. Du trives med at have mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, hvor alle bidrager med viden, kompetencer og nysgerrighed.  Du er samarbejdsorienteret og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor humor også indgår som en hjørnesten. Du er ikke bange for at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1100 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet – Langelinie, Dampfærgevej og Amagerfælledvej i København, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg. Denne stilling er placeret på Langelinie.

Du bliver en del af styrelsens ML-Lab som er en bredt sammensat gruppe på 10 personer med forskellig baggrund ift. data science. Vi er et team som holder af udfordringer, vi er relativt selvorganiserende omkring projekter og anvender agil udvikling og planlægning. Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger. Vi har en uformel omgangstone, rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger på kryds og tværs.  

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil være som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer. Der er tale om 2-3 antal faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Niels Helsø tlf. 35 29 11 67 eller Veronica Bojsen-Møller tlf. 35 29 16 12 Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. +45 91 33 70 38.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg jobbet her” knappen nederst på siden. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest tirsdag d. 8. februar 2022.

1. samtaler forventes afholdes den 11. februar og 2. samtaler den 21. februar.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.

Gem job

Erhvervsstyrelsen
Publiceret: 25. januar 2022

Arbejdssted

Location København