Erfaren UI/UX Designer


Har du en forkærlighed for human-centered design? Kan du skabe visuelt stærke koncepter, som både er æstetiske og brugervenlige? Og vil du være med til at designe fremtidens digitale løsninger i ejendomsbranchen?

Så kan du meget vel være vores nye UI/UX Designer.

Din rolle

I Unik er vi ved at bygge fremtidens platform for boligadministration – og det er slet ikke så tørt, som det kunne lyde. Boligsektoren er i en rivende udvikling, og vi har fokus på, hvordan nye teknologier og software kan gøre hverdagen lettere for vores brugere.  

Til at lykkes med den mission leder vi efter en struktureret og idérig UI/UX Designer, som ikke er bange for at udfordre status quo. Du vil blive drivkraften i at videreudvikle og forankre vores designlinje, samt udtænke koncepter for de mere komplekse dele af vores software.

Sammen med de øvrige UX’ere, udviklere og Product Owners definerer og designer du vores fremtidige platform med nøgleord som kvalitet, procesoptimering og brugervenlighed i baghovedet.

Dine primære opgaver vil være:

  • tovholder på designprocessen fra user research og mock-ups til prototyping og færdige designs
  • udarbejdelse af high fidelity designs
  • brobygning mellem forskellige fagligheder og brugertyper
  • forankre designbeslutninger og -standarder i produktafdelingen
  • bidrage til videreudviklingen af vores designsystemer

Om dig

Du har øje for visuelt design og erfaringen til at kombinere æstetik og brugervenlighed. Det er ikke nyt for dig at stå på mål for dine designvalg, og du er typen der foretrækker brugervalidering fremfor mavefornemmelser.

Din evne til at skabe overblik gør, at du kan sikre den røde tråd og brugerfokus i en ofte kompleks verden.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum 3 års arbejdserfaring med UI/UX-design
  • har erfaring med designprogrammer. Vi arbejder selv i Sketch og Figma
  • kan designe gode brugeroplevelser til både til Desktop, iPad og iOS/Android smartphones
  • har forståelse for agile udviklingsprocesser og gerne erfaring med Scrum herunder løbende deltagelse i design reviews.
  • kan kommunikere på dansk og/eller engelsk

Teamet og lederen

Teamet består lige nu af to UI/UX designere i Vejle, to UI/UX designer i Aalborg og én UI designer i Ukraine. Vi er et nyoprettet team fordelt på tre lokationer med en energisk og sjov dagligdag og et rigtig godt samarbejde på tværs. Vi mødes flere gange ugentligt med de fleste møder på engelsk, og det giver energi til smilebåndet, når der sniger sig danglish ind i ny og næ. UI/UX manageren, Lene, har selv en god baggrund indenfor UI/UX, og er en leder, der ved at tilfredse og glade medarbejdere, er dem der kan skabe den bedste sammenhængende brugeroplevelse. Hun leder under fem kerneværdier: Nærvær, tillid, ærlighed, energi og humor. For hun er nærværende og giver plads til sine medarbejdere og deres kreativitet og udvikling som frihed under ansvar, og så er dagen altid fyldt med energi og godt humør i Lenes team.

Mød Lene og et par andre chefer her.

En anbefaling fra en kommende kollega

Pernille er UI/UX designer og har været en del af Unik siden 2017, og hun er rigtig glad for at være en del af det nye UI/UX team under Lene: ”Vores leder, Lene, er meget involverende og informerende og så interesserer hun sig oprigtigt for os. Vi har stor indflydelse på både processen og resultatet, og jeg er med til at definere opgaverne og er i tæt dialog med udviklere og PO’er i hele udviklingsprocessen. Det er en kæmpe motivation for mig, at have indflydelse og kunne gøre en forskel og være brugernes ambassadør i en kompleks virkelighed. Samtidig så er Unik interesseret i at man udvikler sig selv, så der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og workshops. Selvom UI/UX teamet er forholdsvis nyoprettet og fordelt på tre lokationer, så har vi allerede et ret godt sammenhold. Alle er søde og kompetente, og vi har virkelig en god dialog og sparring med hinanden.”  

Mød et par andre medarbejdere her.

Bliv en del af noget unikt

Unikkoncernen har kontorer på 3 lokationer, med 41 medarbejdere hos Logic-media i Aalborg og 205 medarbejdere fordelt i Vejle og København, hvor vi alle arbejder engageret på at fastholde Uniks position, som førende virksomhed indenfor softwareudvikling til boligsektoren.

Vi har en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed. 

Du vil komme til at arbejde på kontoret i Aalborg sammen med 41 passionerede kolleger, men skal påregne 1-2 rejsedage om måneden mellem kontorerne i Vejle og Aalborg.

Ansøgning

Vi er meget nysgerrige efter at se, hvad du tidligere har lavet. Så send os gerne din portfolio sammen med ansøgning og CV.

Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rigtige kandidat er fundet.

Spørgsmål om jobbet kontakt

Thomas Kjær 
Produktdirektør
ttk@unik.dk
24 94 43 04

Gem job

Logicmedia A/S
Publiceret: 2. marts 2022

Arbejdssted

Location Aalborg