SAP HR (CATS) konsulent


Brænder du for at skabe sammenhæng og forståelse mellem tidsområdet i SAP HR (CATS) og forretningen, hvor du samtidig bidrager til at lykkes med at gøre en samfundsmæssig forskel i forhold til en grøn og bæredygtig fremtid? Og motiveres du af at tage ansvar for et komplekst arbejdsområde, hvor nøglen til succes ligger i at kunne eksekvere tidsområdets driftsopgaver på effektiv vis samt omsætte arbejdstidsregler til robuste IT-løsninger i SAP? 

Banedanmark søger en SAP-konsulent med indgående kendskabs til tid- og bemandingsplanlægning, der kan drifte og udvikle den måde vi arbejder med tidsdata i SAP HR (CATS). Vi søger dig, som deler vores lyst til at finde den fede løsning, og hele tiden får indtænkt forretningens behov samtidig med at levere en god service. 

En hverdag præget af drift og udvikling med fokus på digitalisering 

I sektionen sikrer vi, at rigtige og valide HR-data er til rådighed og kan anvendes, hvor der er behov i organisationen. Vores fokus – ud over den daglige drift – er altid at styrke de nuværende løsninger der understøtter vores HR-område med henblik på at skabe gevinst for Banedanmark og bidrage til organisationens målsætninger. 

Du kommer til at arbejde selvstændigt, men vil også indgå i sektionens samlede opgaveløsning. Det betyder, at din hverdag veksler mellem den daglige drift samt opbygning og vedligeholdelse af system og forretningsprocesser. Du vil desuden arbejde med projekt- og udviklingsarbejde, herunder kvalificeret sparring med vores serviceejer i IT og vores SAP-leverandører, i forbindelse med systemudvikling og fejlrettelser. 

Du kan forvente en spændende og alsidig hverdag, med opgaver som: 

  • Support og vedligehold af Banedanmarks medarbejderes tidsdata  
  • Rådgive og hjælpe dine kolleger med at tænke arbejdstid ind i en IT-kontekst 
  • Udarbejde IT-kravspecifikationer, foretage test og fejlsøgning 
  • Proaktiv deltagelse i Banedanmarks projekter på HR- og tidsområdet 
  • Læse og forstå overenskomster og arbejdstidsaftaler 
  • Bidrage aktivt til udvikling og implementering af automatiserede arbejdsprocesser 

Kompetent SAP-bruger med interesse for digitalisering 

Da SAP vil blive en stor del af din hverdag, vil det være et krav, at du har indgående kendskab til SAP HR (CATS) samt kompetencer i tid- og bemandingsplanlægning. Den ideelle kandidat er IT-uddannet og har en god IT- og forretningsforståelse. Derudover har vi en forventning om, at du er ambitiøs, serviceminded og ikke mindst motiveres af at levere på både driftstunge opgaver samt mere udviklingsorienterede opgaver. 

Du arbejder selvstændigt, men har stærke samarbejdsevner og trives desuden med opgaver med mange interessenter og høj kompleksitet. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, og trives i en dynamisk og alsidig hverdag med højt tempo. 

I stillingen vil du indgå i sektionen Data & Systemsupport med 10 engagerede medarbejdere og høre under området HR Personale, i Ressourcedivisionen. Arbejdsstedet ligger i vores nybyggede hovedkontor, som er placeret centralt i København. Vi har et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, med høj faglighed, men samtidig en uhøjtidelig omgangstone. Du kan forvente et par rejsedage om måneden til vores kontor i Ringsted lige ved Ringsted station. 

Løn 

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.   

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.   

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.  

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Anna Rosenkrantz de Neergaard via 4177 3602. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 29-05-2022.


Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med over 2.000 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele Danmark. Vi har ansvaret for den danske jernbane. Det betyder, at det er os, der styrer togtrafikken og informerer om den på skærme og højttalere på stationerne på fjernbanen.

Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, der til sammen er med til at forme fremtidens bæredygtige jernbane.

Gem job