Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Udvikler til unik og fagligt ud­for­dren­de stilling


Er du klar til at dyrke dit udviklertalent hos en virksomhed, som er verdensledende inden for løsninger til beskyttelse af persondata? Og vil du arbejde med en teknologi-stack, der bl.a. inkluderer Java, SQL, cloud og en bred vifte af andre teknologier?

”Vi er en virksomhed i stor vækst uden så meget politik og begrænsninger. Så hos os har du al mulighed for at prøve forskellige hatte af, efterhånden som du og virksomheden udvikler sig,” fortæller CEO & founder Martin Staal Boesgaard, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Træd trygt indenfor

PII Guard er et dansk firma, som hjælper større virksomheder og organisationer, såsom banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder med at passe bedre på deres brugeres og kunders persondata samt anden følsom information.

Vores mål er at sikre, at personlige data bliver godt beskyttet, så det kan bruges til mange forskellige formål uden at gå på kompromis med brugernes privatliv og uden problemer med GDPR.

Vores produkter og løsninger er teknisk avancerede og på flere områder verdensledende – både i forhold til funktionalitet og sikkerhed. Lær os bedre at kende her.

Form din egen vej inden for spændende programmeringsopgaver

Din nye, agile hverdag hos os bliver alt andet end ensformig. Fra vores kontor i Greve eller fra dit hjemmekontor arbejder du inden for et komplekst forretningsområde og er helt tæt på projekterne. Og her går det hurtigt fra du får en idé, til vi handler på den.

Vi former din rolle og dine ansvarsområder alt efter dine kompetencer, erfaringsniveau og interesser, så du kan fx komme til at:

  • lave Java-udvikling i backend eller frontend
  • udvikle og implementere nye features til databehandling eller interaktion med andre systemer
  • stå for kundeprojekter og deltage i konferencer.

”Du sidder altså med en teknologi, som ikke findes andre steder. Det giver dig alle muligheder for udvikling, nytænkning og indflydelse,” uddyber Martin.

Et stærkt socialt og fagligt fællesskab

Du deler din dagligdag med 11 dedikerede kolleger, som tæller alt fra datamatikere til akademikere, der arbejder med programmering som fokus i vores forskellige ansvarsområder. Og vi sætter en ære i at videndele og sparre med hinanden ved behov.

Herudover kan du glæde dig til diverse arrangementer, fx virtuel fredagsbar, hvor vores kolleger i Rumænien også er med. Vores online, sociale fællesskab betyder meget for os, og vi ser frem til, at du bliver en del af det.

Udvikler med løsninger i fokus

  • Du har nogle års erfaring med at programmere i Java – hvis du har erfaring med andre relaterede sprog, hører vi også meget gerne fra dig.
  • Du har gerne en relevant uddannelse, men din erfaring er vigtigere for os.
  • Du er løsningsorienteret og kan ideelt set lide at arbejde med kunder.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Skal der stå PII Guard på dit nye visitkort?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Jørgensen på 72 45 91 45.

Send dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen heraf med, hvorfor du søger jobbet allerede i dag og senest den 31. maj 2022 via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Mathias André Jørgensen
Rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 91 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S søger for PII Guard ApS
Publiceret: 19. maj 2022

Arbejdssted

Location Greve