Teknisk Team Lead til Cryp­to­mat­hic


Er du drevet af høj faglighed, og har du lyst til at arbejde med sikkerhed på iOS og Android?

Vores kunde, Cryptomathic, søger en dygtig teknisk team lead til det team, der udvikler deres sikkerhedsløsning til mobilplatforme, Cryptomathic MASC (Mobile App Security Core).

Cryptomathics løsning beskytter kunder mod en lang række forskellige angreb på både iOS og Android. Der er tale om en sikkerhedskerne skrevet i C/C++ som bruges af primært mobilbank apps til at sikre integriteten af appen og etablere sikker kommunikation med bankens back end services.

Teamet består i dag af tre udviklere. Atmosfæren er præget af stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling. Der arbejdes efter en scrum-inspireret projektmodel med daglige stand-ups.

Som teknisk team lead er du den daglige leder af udviklingsteamet. Du har en teknisk profil, og vil gerne tage del i udviklingsopgaverne, men har ambitioner om på sigt at påtage dig et større ansvar som projektleder.

I din rolle bliver du ansvarlig for at:

  • Planlægge og koordinere opgaver med dit team
  • Planlægge releases med product management og kunderne
  • Deltage i tekniske prioriteringer og beslutninger sammen med dit team og product management
  • Facilitere stand-ups, retrospectives, one-on-one’s med videre
  • Afholde medarbejdersamtaler med dit team
  • Koordinere tværgående aktiviteter med product management og salg i forbindelse med vedligehold og udvikling af produktet
  • Bidrage med teknisk viden og materiale i forbindelse med salg af produktet

Vores forventning er, at dine opgaver som team lead til at begynde med vægter ca. halvdelen af din tid. Efterhånden som produktet bliver udviklet, vil denne rolle fylde mere.

Om dig

Vi forestiller os at du:

  • Har gode kommunikative egenskaber og forstår at holde interessenter orienteret
  • Har en relevant it-uddannelse som f.eks. datalog eller ingeniør.
  • Har flere års professional udviklingserfaring.
  • Er fortrolig med C/C++/Java udvikling.
  • Har forståelse for digital sikkerhed og anvendt kryptografi.

Du tilbydes

Hos Cryptomathic finder du et spændende udviklingsmiljø og meget kompetente og hjælpsomme kolleger. Der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring samt for at have indflydelse på dit arbejde.

Du bliver en del af et godt kollegialt miljø med mange sociale arrangementer, god humor og respekt for hinanden. Arbejdsstedet er lige i hjertet af Aarhus i lækre, nyrenoverede lokaler. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde under hensyntagen til opgaver og samarbejde.

Om Cryptomathic

Cryptomathic har succes med at udvikle og implementere deres sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne, både inden for områder som sikker identifikation (f.eks. elektroniske pas), sikker autentifikation og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).

Cryptomathic er beliggende på Åboulevarden i Aarhus C og beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udviklingsafdelingen. Derudover har Cryptomathic salgskontorer i Tyskland, England og USA.

Se mere information om Cryptomathic på www.cryptomathic.com.

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser snarest muligt.

Gem job

Bloom søger for Cryptomathic A/S
Publiceret: 19. maj 2022

Arbejdssted

Location Aarhus