Do­mæ­ne­ansvar­lig til ATP’s Data Warehouse


I ATP arbejder vi med landets største og mest interessante datagrundlag. Men vi kan få endnu mere ud af de data, vi har tilgængelige. Og her kommer du ind i billedet. Dig, der har solid erfaring med Data Warehouse, vil ansættes i en nyoprettet stilling og sætte rammer for, hvordan vi sikrer, at forretningslogik og data warehouse hænger sammen de næste mange år.

Vil du drive vigtige projekter og facilitere forandring? 

I Data Governance er vi på udkig efter en domæneansvarlig til ATP’s Data Warehouse.

Som domæneansvarlig sætter du retningen for, hvordan vi sikrer, at forretningslogik og data hænger sammen - du er med til at kravstille fremtidens datakatalog og etablere processer, der understøtter og optimerer arbejdet med datakvaliteten i ATP’s Data Warehouse.

Konkret ansættes du i en nyoprettet stilling med ansvar for datakvalitet i ATP’s Data Warehouse. Og her bliver det dig, der: 

  • driver kravsspecifikation, udvælgelse, business case og implementering af vores datakatalog
  • udvikler og vedligeholder processer for dokumentation af løsninger
  • udvikler koncept for datakvalitet
  • faciliterer samarbejde og videndeling mellem løsningsansvarlige i ATP’s Data Warehouse og forretningsressourcer (fx kunder og forretningsspecialister)
  • etablerer og ejer konceptet for roller og rettigheder.

Har du arbejdet med udvikling og Data Governance?

Du har først og fremmest solid erhvervserfaring med Data Warehouse, datakvalitet, data lineage og dokumentation.

Det en fordel, hvis du har kendskab til Data Governance-disciplinen. Og så er det tilsvarende et plus, hvis du har arbejdet som udvikler - også selvom du ikke skal arbejde som udvikler/koder her.

Som person trives du med at drive forandringer. Du er struktureret og finder frem til løsninger ved kvalitetsbevidst at undersøge fordele og ulemper ved forskellige muligheder.

Sidst men ikke mindst er det centralt, at du kan begå dig på tværs af organisatoriske lag, da du tiltræder en stilling med berøringsflader til store dele af ATP’s forretning.

Vil du være en del af et unikt datafællesskab?

To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Som en del af Data Governance indgår du i ét af i alt fire Centers of Excellence i Data & Analytics, hvor vi er mere end 100 dataspecialister.

Din rolle er forankret i Data Governance, men du skal indgå i et tæt samarbejde med kollegaer fra hele Data & Analytics.

I Data Governance omsætter vi tværgående forretningsviden til ensartede, nøjagtige og sammenhængende data, der sikrer korrekte udbetalinger af en lang række velfærdsydelser, som vi ansvarlige for i ATP. Derudover kontrollerer vi datakvaliteten på tværs af systemerne i ATP, så vi kan følge pengestrømmene og sikre, at borgerne får de rette udbetalinger til tiden. Endvidere specificerer vi beregningsregler og datagrundlag, når ATP implementerer nye ordninger og systemer.

Du bliver tilknyttet et specialistteam, hvor vi er syv medarbejdere, der primært arbejder med datakvalitet og datakvalitetskontroller. 

Vi tilbyder store faglige udfordringer og et arbejdsliv i balance. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du gerne må sende til os hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerne opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jonas Korsgaard Christiansen på tlf. 6024 3050 eller jkc@atp.dk.

Gem job