Spe­ci­a­list til drift og udvikling af IT-sik­ker­heds­pro­duk­ter i Forsvaret


IT-sikkerhed og Cyberforsvar er helt centralt for os. Vores team, som driver, udvikler og tilfører ny teknologi, har rygende travlt og har derfor brug dig!

Om os

Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco, VMware og Microsoft.

Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder. Vi udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte lige fra Oksbøl og Hjørring til ansatte ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer.

Vores sektion (Operations) består p.t. af 20 medarbejdere. Sektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvar for desktop devices, datacentret og serverapplikationer. Sammen med 350 andre kolleger er vi en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med en blanding af:

  • Udvikling.
  • Rapportering.
  • Drift og vedligeholdelse af et velfungerende IT-system og IT-sikkerhedsprodukter som fx værktøjer til sårbarhedsscanning, antivirus, SIEM-produkter, PKI, generel Windows-drift m.fl. - samtidig med at nye teknologier og funktioner udvikles og implementeres.

Det er vigtigt for os, at dit privatliv også fungerer. Vi har derfor en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 0700-1700.

I Koncern IT, og ikke mindst Forsvaret er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig

Vi søger en kollega med kompetencer inden for IT-sikkerhedsprodukter. Har du den rette profil og personlighed, så er vi indforstået med, at du ikke nødvendigvis har flere års praktisk erfaring, men dog har teoretisk viden om de enkelte teknologier.

Vi forestiller os at du:

  • Er i stand til at arbejde meget selvstændigt og har modet og en stærk vilje til selv at finde vejen til målet.
  • Har nogle års erfaring med IT og har et stærkt ønske om at udvikle dit speciale og lære nye ting.
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.
  • Har et godt humør, og formår at kommunikere teknisk kompleks information til såvel tekniske som ikke tekniske samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Er nysgerrig og selvforbedrende.
  • Tager ansvar for både dine og sektionens opgaver, og føler stærkt for høj kvalitet i de resultater du leverer.
  • Trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer hurtigt kan dukke op.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende relevante overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen for at søge er den 23. maj 2022.

Vi inviterer til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Andreas Weis Kalckar på tlf. +45 2557 4604.

Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår eller løn, så sidder Forsvarsministeriets Personalestyrelses HR-Konsulent, Ask Blicher, klar til at besvare dine spørgsmål på tlf. 7281 9140.

Send motiveret ansøgning og CV via linket "Søg jobbet her", hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

Gem job

Forsvaret
Publiceret: 26. april 2022

Arbejdssted

Location Hvidovre