Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-pro­jekt­le­der – udnyt vores tekniske po­ten­ti­a­le


Har du lyst til at blive en helt central del af den essentielle IT-infrastruktur i et større firma? Vil du strukturere IT-projekter under stor tillid og i samarbejde med erfarne konsulenter?

Så er det dig, vi har brug for, til at tage hånd om klassisk IT-projektledelse i vores virksomhed fyldt med teknisk kompetence og stor erfaring med IT-infrastruktur.

”Vi har en flad struktur i dit nye team. Inden for kundens rammer får du ansvaret for at løse opgaven på din egen måde og med de værktøjer, du foretrækker,” siger service delivery manager Frank Clausen.

Bliv en del af en kompetent IT-virksomhed

Vi hjælper både små og store virksomheder med deres IT-løsninger og IT-infrastruktur. Vi har efterhånden ret stor erfaring i det, og som nyansat bliver du en del af en virksomhed med 60 kvalificerede medarbejdere, der brænder for at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Højt teknisk niveau og uformelt miljø

20 kolleger står klar til at byde dig velkommen i din nye afdeling i København. Du bliver fast tilknyttet vores kunde, der er et større medicinalfirma. Dit nye team varetager og udvikler IT-infrastrukturen for kunden i fællesskab.

Størstedelen af dine nye kolleger er IT-konsulenter på et højt teknisk niveau. Her kommer dine kompetencer inden for projektledelse i spil, og vejen til succes går gennem hyppig sparring med dine velfunderede kolleger. Og så foregår det hele i en uformel tone med plads til både uhøjtidelighed og værkstedshumor.

Tag hånd om den klassiske projektledelse

Du leder store og små infrastrukturprojekter. Det kan være driftsorienterede projekter, implementering af ny software, sikkerhedstiltag eller noget helt fjerde. Du styrer typisk 2-3 projekter sideløbende.

I enkelte tilfælde er du med fra starten af udviklingsprocessen. Typisk kommer kunden med ønsker om nye implementeringer, og herfra begynder du at forstå behov og ønsker i de relevante afdelinger. Herefter omsætter du de ønsker til glidende implementeringer af infrastruktur i en teknologisk veludviklet virksomhed, der bliver mere og mere kompleks.

I samarbejde med dit team bliver dig, der:

  • udarbejder detaljerede projektplaner til dit team og kommercielle projektplaner til kunden og ledelsen
  • arrangerer scopes og proof of concept
  • udvikler i sandbox og tester
  • dokumenterer.

Du kommunikerer tydeligt og får det bedste ud af dit team

Men klar kommunikation, servicegen og tæft for at snakke med seniorprofiler, tager du hånd om projekterne, så der er klare aftaler, der lever op til kundens ønsker – og så dine medarbejdere ved, hvad de skal, og kan koncentrere sig om det, der er gode til.

Derudover har du:

  • erfaring som projektleder
  • en god teknisk forståelse for traditionelle infrastrukturkomponenter, uden at du behøver at være ekspert
  • en professionel og håndfast måde at lede projekter på.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 7. juni 2022 via nedenstående link.

Vi evaluerer ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kandidat.

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte it-rekrutteringskonsulent Cecilie Skjold på 7245 9602.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Cecilie Skjold
IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 96 02

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S søger for Cortex Consult A/S
Publiceret: 24. maj 2022

Arbejdssted

Location Valby