GIS-konsulent og softwa­re­ud­vik­ler - Ar­bejds­sted på et af vores 24 kontorer i Danmark


Er softwareudvikling, data jonglering og GIS lige dig? Og vil du med på vores hold, der har ansvaret for Geopartners GIS-løsninger? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet

Som GIS-konsulent og udvikler hos Geopartner får du ansvar for, sammen med GIS&CAD-teamet, at vedligeholde og videreudvikle de løsninger vi udstiller til vores kunder. Vi arbejder med Open Source Software, samt drifter og vedligeholder vores WEBGIS platform på Amazon.

Du bliver en del af et team af GIS-specialister, der arbejder tæt sammen omkring support af både interne og eksterne løsninger samt udvikling af helhedsløsninger til vores kunder.

Din dagligdag vil desuden byde på:

  • Opsætning af kundesites og -løsninger
  • Videreudvikling af WEBGIS løsningerne med nye funktioner og indhold
  • Dataopgaver
  • Konsulentopgaver hos vores kunder
  • Drift og vedligehold

Vi foretrækker, at du kommer til at arbejde fra et af vores kontorer i Odense, Vejle, Silkeborg eller Viborg. Men har du den rette profil, og bor et andet sted i landet, finder vi en løsning, da vi er landsdækkende med kontorer over hele landet.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du har indsigt i GIS, har overblik samt er analytisk og har en faglig modenhed til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Du er udpræget holdspiller og værdsætter, at vi arbejder på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil. Desuden er du god til at samarbejde og kommunikere med kolleger og kunder om opgaverne, da vi samarbejder om de løsninger, som vi skal levere både internt og til vores kunder. Du vil få en del kundekontakt og ansvar for de samlede leverancer til specifikke kunder.

Vi forventer desuden, at du ved en hel del om flere af disse emner:

  • QGIS, ArcGIS e.lign.
  • Databaser og SQL.
  • Python & Powershell.
  • Generel linux administation, Docker
  • Amazon services

Derudover er du vant til at arbejde med open source-software og Linux, samt har interesse for at komme til at arbejde med den geografiske dimension. Du trives i en hverdag, hvor opgaverne veksler mellem konsulentopgaver, softwareudvikling og drift.                  

Bliv en del af Geopartner

I Geopartner er vi 255 medarbejdere fordelt på fem geografiske områder med 24 kontorer. Vi arbejde på tværs af faggrupper både lokalt og på tværs af landet, så vi kan tilbyde vores kunder helhedsløsninger. Sammen skaber vi et professionelt og godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til et godt grin. Vores omgangstone og kultur er uformel, og vi lægger vægt på kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper og alder. Vi tilbyder vores medarbejdere fleksibilitet og frihed til selv at planlæggen dagen under hensyntagen til aktuelle opgaver og aftaler.

Hele Geopartner mødes to gange om året, hvor det interne netværk styrkes gennem faglige og sociale aktiviteter. Stort set alle medarbejdere er medlem af vores aktive personaleforening, hvor der tilbydes arrangementer af social karakter, også på tværs af kontorer og områder.

I Geopartner sørger vi ikke kun for, at vores instrumenter, biler og IT-udstyr er af den bedste kvalitet, for hos os er din tid til vidensdeling og uddannelse også prioriteret, således vi sikrer et højt fagligt niveau, og giver hver enkelt medarbejder mulighed for at udvikle sig.

I denne film kan du se vores medarbejdere fortælle om, hvordan det er at arbejde i Geopartner.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Anders Møller Jørgensen på +45 3080 6027. Vi holder løbende samtaler, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 22-05-2022.

Gem job

Geopartner Landinspektører a/s
Publiceret: 16. maj 2022

Arbejdssted

Location Danmark