Server- og ci­trix­spe­ci­a­list til Rigs­po­li­tiets in­fra­struk­tur - genopslag


Vil du være med til at understøtte de forretningskritiske operative it-løsninger i Rigspolitiet? Vil du tage udfordringen op med at implementere, drifte og vedligeholde Citrix-miljøer, der sikrer, at alle politibetjente har hurtige og sikkerhedsmæssige forsvarlige adgange til vores it-systemer? Så er du måske vores nye server- og citrixspecialist.

Drift og fagligt ansvar

I rollen som specialist for Server og Citrix, indgår du i sektionen Infrastruktur, som i fælleskab har ansvaret for den grundlæggende IT-infrastruktur, der understøtter diverse administrative, operative og efterretningsmæssige værktøjer. Din primære opgave er at implementere, drifte og vedligeholde Windows og Citrix-software på servere og klienter. Du har en vigtig rolle og et stort ansvar for at sikre en stabil drift, god ydeevne samt at vedligeholde og implementere højteknologiske løsninger af forskellig karakter for enhederne i Rigspolitiet.

Hverdagen byder på mange alsidige opgaver og udfordringer – store som små. Det spænder over alt fra tekniske nørderier, for at løse tingene på en ny og forbedret måde, til konkrete fejlsøgninger og udbedringer ved nedbrud. Der er løbende mange projekter i Koncern IT, hvor en repræsentant fra afdelingen er med på udviklingsmøderne. Her er din rolle at bidrage med faglig viden og derved understøtte forretningskritiske projekter. Du vil også indgå i projekter som faglig ekspert og være udøvende. I gennemsnit vil ca. 30 % af din tid gå på projekter og resten med drift og vedligehold.

Sektionen Infrastruktur hører under Center for Drift i vores Koncern IT, og består af ca. 30 medarbejdere. Vi tilbyder et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk og faglig stærk it-organisation. Vi har et uformelt miljø og vægter humor på arbejdspladsen meget højt.

Vores nye kollega

Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse og/eller erfaring fra en lignende funktion. Det er ønskeligt, at du har erfaring med drift af Windows Server og Citrix fra en større organisation, herunder en bred erfaring med, og forståelse for, understøttende forretningskritisk IT-infrastruktur. Det vil endvidere være en betydelig fordel med erfaring og forståelse for lifecycle management af software og infrastruktur, samt kendskab til ITIL.

Som person arbejder du yderst systematisk og struktureret. Du skaber værdi gennem dine tekniske kompetencer, som gør dig stand til at anskue en kompleks problemstilling i et 360 graders perspektiv og afdække relevante problematikker. Du trives med et tværfagligt samarbejde, hvor du gør brug af dine kollegers viden og forskellige fagligheder i din opgaveløsning. Du har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver.

Du har gennemslagskraft, et fagligt mod og en drivkraft, som sikrer, at du overkommer eventuelle udfordringer, finder løsninger og kommer hurtigt og sikkert i mål med dine opgaver – også når det går stærkt. Af hensyn til samarbejdet både internt og eksternt, er det en forudsætning, at du taler og skriver dansk.

Ansættelsesforhold

Har du en akademisk uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelse bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef, Per Rosen tlf. 2127 3261. Du kan finde mere information om arbejdspladsen på www.politiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2022.

Gem job