IT-sik­ker­heds­kon­su­lent


Forretningsudvikling & It løser et bredt spekter af udviklings- og driftsopgaver i Lægernes Pension & Bank. Vores fokus på sikkerhed stiger i takt med, at vi bliver mere og mere digitale. Vi har derfor brug for en specialist til at styrke os på it-sikkerhedsområdet.

Jobbet

Som it-sikkerhedskonsulent skal du identificere aktuelle og potentielle sikkerhedsproblemstillinger og optimere it-sikkerheden i Lægernes Pension & Bank. Det bliver blandt andet din opgave at:

  • løbende teste og forbedre it-beredskabet
  • udarbejde it-risikovurderinger
  • opdatere forretningsgange
  • lede projekter om it-sikkerhedsopgaver
  • følge op overfor leverandører
  • gennemføre awareness-træning i organisationen.

Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores it-leverandør BEC og skal formå at holde dig kritisk til deres it-sikkerhedsleverancer.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har gennemført en relevant uddannelse og har arbejdet med it-sikkerhed i nogle år. Mangler du den praktiske erfaring, kan det opvejes af en målrettet it-sikkerhedsuddannelse.

Som person er du forretningsorienteret. Du forstår behovet for fleksible og brugervenlige it-løsninger samtidig med, at du er garant for et højt it-sikkerhedsniveau.

Du arbejder analytisk og struktureret og har øje for detaljen uden at miste overblikket.

Du er selvkørende og ansvarsbevidst, og så er du god til at formulere dig på skrift.

Det bliver du en del af

Du kommer til at arbejde i en koncern i positiv udvikling. Vi er en 100 % røgfri arbejdsplads med fokus på sundhed, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.

Du bliver en del af it-teamet på syv medarbejdere, og din indsats og indflydelse vil være en synlig del af teamets resultater.

Vi tilbyder dig

  • attraktiv løn og pension og op til syv ugers ferie
  • flekstid, kantine- og massageordning
  • let adgang til transport – bus, metro og S-tog
  • et socialt fællesskab – i hverdagen og ved forskellige arrangementer
  • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.

Sådan søger du jobbet 

Mail os din ansøgning med cv og eksamenspapirer (skriv ”it-sikkerhed” i emnefeltet).

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende.

Vil du høre mere om jobbet

er du velkommen til at ringe til udviklingschef Michael Christensen på 20 20 41 78.

Gem job