Full stack-udvikler af Digitale kort og Geodata


Vi søger en Full stack-udvikler til Viamap – fremtidens kortløsninger. Du kommer til at arbejde sammen med vores andre stærke udviklere om at designe og udvikle SaaS-produkter, som gør det enkelt at vise digitale kort på hjemmesider. Du deltager i både projekt- og udviklingsforløb, og afhængig af dine evner vil du også varetage styring af egne projekter. 

Dine opgaver bliver udvikling af nye løsninger, kodeoptimering af eksisterende løsninger, løbende forbedring af vores DevOps-opsætning og driftsunderstøttelse. Vores nuværende løsninger er primært udviklet i Python og TypeScript, baseret på Open Source. Vi benytter Linux og en moderne serverless arkitektur på AWS.

Om dig

Du har en IT-uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Du har overblik og arbejder struktureret og fokuseret. Du er udadvendt og vant til at arbejde i teams, hvor vi sikrer, at vi kommer 360 grader rundt om opgaverne. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har mindst 5 års erfaring med udvikling af produkter
  • Er selvstændig og tager ansvar for dit arbejde
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Har et højt bundniveau og leverer høj kvalitet

Vi arbejder med følgende teknologier, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med flere af dem:

  • AWS, Cloud Computing
  • Linux
  • Python
  • React
  • Typescript
  • SQL

Om teamet

Du bliver en del af et ambitiøst team. Vi hjælper og sparrer med hinanden, og vores arbejdsdag er præget af højt humør, stort engagement og en uformel tone. Der er god energi på kontoret, og vi værdsætter nye input og nye måder at gribe opgaverne an på. Vi arbejder i en dynamisk og flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har kontor i København, tæt på Amager Strand og Metro.

Om Viamap

Viamap, der er en del af Mølbak Landinspektører A/S, er markedsledende inden for digitale kortløsninger, afstandsberegninger og geodata.

Har du søgt bolig de sidste par år, er du formentlig stødt på vores kortløsning, eftersom de fleste større ejendomsmæglere som f.eks. Danbolig, Nybolig og EDC allerede benytter Viamaps kort til at vise placeringen på deres boliger.

Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.

Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, kan du kontakte CTO Klaus Bech på 2844 1723. Har du andre spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CEO Jacob Gulmann på 2012 7079.

Gem job

Viamap ApS
Publiceret: 1. august 2022

Arbejdssted

Location København