IT-sik­ker­heds­kon­su­lent til IT/ Di­gi­ta­li­se­ring & For­ret­nings­ud­vik­ling


Brænder du for informations- og cybersikkerhed, og trives du i krydsfeltet mellem teknik, processer, organisation? Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst IT-sikkerhedskonsulent til Skanderborg Kommunes centrale IT- og digitaliseringsafdeling, som skal understøtte den fortsatte implementering af kommunens standard for informationssikkerhed. Du vil i stillingen indtage en nøglerolle i vores arbejde med informationssikkerhed med særligt fokus på at følge op på og dokumentere afdelingens sikkerhedsopgaver.

Dine hovedansvarsområder bliver

  • Vedligeholde og følge op på Skanderborg Kommunes SOA (Statement of Applicability)
  • Bidrage til kommunens projekt for efterlevelse af NSIS-standarden
  • Overvåge og følge op på sårbarhedsscanninger i kommunens infrastruktur 
  • Bistå afdelingens tekniske team med at dokumentere gennemførte IT-sikkerhedstiltag
  • Udarbejde og vedligeholde IT-beredskabsplaner samt gennemføre test heraf
  • Logopsamling og loganalyse fra kommunens infrastruktur i samarbejde med afdelingens tekniske team og informationssikkerhedskoordinator.
  • Asset- og lifecycle management af fysiske aktiver i IT-infrastrukturen
  • Deltage i tværoffentlige samarbejder omkring cybersikkerhed

Derudover skal du bidrage til udbygning og vedligehold af ISMS-system, risikovurderinger, interne audits og andre af årshjulets opgaver.

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring med implementering af ISO 27001 og 27002 herunder compliancearbejde og interne kontroller
  • Har IT-teknisk indsigt – gerne gennem en IT-relateret uddannelse - og forståelse for potentielle sikkerhedsmæssige risici og mitigering heraf
  • Har erfaring med arbejde i SIEM løsninger og Asset management
  • Sætter en ære i at levere kvalitet i din opgaveløsning
  • Arbejder struktureret og kan planlægge, koordinere og få opgaver i mål
  • Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation og trives med det

Dit overordnede succeskriterie vil være at bidrage aktivt til, at Skanderborg Kommune efterlever krav og standarder inden for informationssikkerhed. Du vil have et tæt samarbejde med afdelingens IT-teknikteam og kommunens informationssikkerhedskoordinator, men du vil også have opgaver, der retter sig mod den øvrige del af organisationen. Du skal kunne navigere i en politisk ledet organisation.

Vi tilbyder

  • Et højt fagligt niveau med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Gode kollegaer og en uformel samarbejdskultur med plads til forskellighed
  • Fleksibilitet i dagligdagen og selvstændighed i opgaveløsningen

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af IT/ Digitalisering og Forretningsudvikling, som består af 24 medarbejdere og Digitaliserings- og IT-chefen. Afdelingen varetager IT-support og -drift samt en lang række digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Vi er en afdeling med engagerede medarbejdere, der samarbejder i et uformelt, humoristisk miljø med en ligefrem omgangstone. Vi respekterer og har tillid til hinanden og den enkeltes kompetencer.
Organisatorisk er afdelingen en del af staben for Økonomi, Digitalisering og Indkøb i Skanderborg Kommune.

Øvrige oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår

vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker via forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

I forbindelse med eventuel ansættelse indhenter vi privat straffeattest.

Vil du vide mere om jobbet,

er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og IT-chef Anders Kollin, på telefon 87 94 70 99.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning senest den 22. maj. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. Ansøgningen skal sendes via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Gem job

Skanderborg Kommune
Publiceret: 2. maj 2022

Arbejdssted

Location Skanderborg