IT-supporter


Kunne du tænke dig at blive en del af IT-afdelingen i et af Danmarks største multiforsyningsselskaber DIN Forsyning søger nu en alsidig IT-supporter, der kan hjælpe 250 kolleger med pc’er, netværk, telefoni og meget mere.

DIN Forsyning søger en IT-supporter, som bliver en central teamspiller i forbindelse med udvikling, vedligeholdelse og support af eksisterende og kommende systemer som understøtter forretningen.

IT-teamet består i dag af tre medarbejdere, der i tæt samarbejde med interne og eksterne leverandører udvikler, vedligeholder og supporterer løsninger som hver dag bruges af mere end 250 brugere. Teamets vigtigste opgave er at vedligeholde og understøtte forretningen med gode og stabile IT-løsninger.

Vi gennemfører i øjeblikket en omfattende IT-transformation, som skal medvirke til at styrke forretningen yderligere, og som du vil få en central rolle i.

Ansvar og arbejdsopgaver

Du bliver ansvarlig for at sikre, at dine kolleger i DIN Forsyning dagligt får en optimal IT-support. Det sker både via indkommende opgaver, men også ved at arbejde med egne opgaver, så vi kan være på forkant med opgaverne. I samarbejde med teamet fordeles opgaverne, så du har frihed til din egen opgaveløsning.

Du vil komme til at arbejde med forskelligartede support- og drifts opgaver på bl.a. pc’er, netværk, telefoni samt Microsoft Azure platformen og Microsoft365 blot for at nævne nogle af teknologierne.

Du kommer til at arbejde sammen med de øvrige kompetente medarbejdere både i teamet, men også være i tæt dialog med vores superbrugerteam, som alle tager aktiv del virksomhedens Azure Cloud rejse. Derfor er der også en god portion koordinering og kommunikation i stillingen.

Det er således vigtigt, at du er teknisk velfunderet, engageret samt serviceminded af natur. Er du så også videbegærlig og sætter en ære i god opgaveløsning, er du allerede foran på point.

Om dig

Du har et par års erfaring fra en lignende stilling fra et supportteam, og er i besiddelse af en relevant uddannelse og/eller erfaring som konsulent.

Som person er du struktureret og god til at prioritere dine opgaver, og du har et godt overblik og ingen problemer med at holde gang i flere opgaver samtidig.

Du har et udpræget servicegen og brænder for at skabe resultater både alene og sammen med dit team.

Øvrige krav

  • Positiv, kvalitets- og kundeorienteret
  • Gode kommunikationsevner
  • Du har et godt kendskab til Pc’er, Microsoft Windows10 og Microsoft Office365
  • Godt kendskab til opsætning, support og fejlsøgning på standardsoftware, laptops, tablets, printere og øvrigt IT-udstyr
  • Kendskab til Windows server, AD og Microsoft Azure 
  • Gerne erfaring med installation og udrulning af Pc’er via Intune
  • Medvirke ved beskrivelser af arbejdsgange, driftsdokumentation, kortlægning af udstyr m.v.

Vi tilbyder

Du vil indgå i en IT-afdeling med dygtige og engagerede kolleger, der har fokus på faglig sparring. Du er med til at definere afdelingens mål og skabe en fælles ansvarsfølelse for opgaverne i en virksomhed med en ambitiøs grøn strategi.

Som medarbejder hos os har du en fleksibel arbejdstid og gode muligheder for uddannelse. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

Vi arbejder målrettet med nøglefaktorer som dialog, kvalificering og udvikling i et work-life balance miljø. Dit arbejdssted er DIN Forsynings kontor i Esbjerg, men vi har også decentrale adresser fordelt i Esbjerg og Varde Kommune, hvorfor et kørekort er krævet.

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte Claus A. Nielsen på 2178 8216, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer senest den 15. maj 2022.

Vi inviterer løbende egnede kandidater til samtale - også inden ansøgningsfristens udløb.

Gem job

DIN Forsyning
Publiceret: 2. maj 2022

Arbejdssted

Location Esbjerg