Customer Success Head of De­part­ment

Vil du være med til at sikre løsninger med kunde- og brugeroplevelsen i centrum, og brænder du samtidigt for at lede og motivere andre mennesker? Bliver du motiveret ved tanken om at være i spidsen af et kompetent team af problemknusere, som brænder for at hjælpe vores kunder og opbygge den gode relation? Så er du måske den Customer Success Head of Department vi søger til WorkZone lige nu.

Vi søger en Head of Department med stort engagement, dedikation og drive. Stillingen er for Operation and Service Management i WorkZone med tilknytning til KMDs kontor i Ballerup. Du skal få energi af at arbejde i en ambitiøs organisation, hvor vi hele tiden udfordrer os selv på at levere de bedste produkter og services, som skaber de bedste kundeoplevelser. Du skal kunne tænke visionært og strategisk med kunden i fokus.

Om afdelingen

KMD WorkZone har de seneste år haft en betydelig vækst inden for digitalisering af den offentlige sektor i Danmark og har intention om at bevæge os ind på nye landegrænser i 2022. Vi vil med denne stilling styrke vores kompetencer til at sikre det bedste support samt drift-setup, der giver kunden den bedste oplevelse.

I Operation and Service Management lever vi af at hjælpe, supportere, dokumentere og informere vores kunder. Vi hjælper med alt lige fra tildeling af rettigheder, installation af applikationer, incidents-håndtering og at skabe de gode kunderelationer. Dit og dit teams hovedansvar er at hjælpe vores kunder med at tackle de udfordringer, der må opstå og agere proaktivt overfor kunderne. 

Vi har en central rolle i WorkZone. Vi skal kunne kommunikere med mange forskellige afdelinger på flere niveauer, samle trådene og videreformidle informationer på letforståelig vis. Vi skal bevare overblikket og prioritere og træde til, når det brænder på. 

Om jobbet

I rollen som Head of Department vil du arbejde tæt sammen med din afdeling og nærmeste ledergruppe, som sammen skal sikre vores leverancer i Operation and Service Management. Din rolle vil være at repræsentere forretningens interesse og sikre løsninger med kunde- og brugeroplevelsen i centrum. Du vil blive sat i spidsen af et kompetent team af problemknusere, som brænder for at hjælpe vores kunder og opbygge den gode relation.

Dine opgaver består overordnet i at:

  • Lede og motivere dit team af 13 dygtige medarbejdere, som består af Service Delivery Managers, Delivery Managers og Incident Managers
  • Tage ejerskab for produktvision, backlog og prioritering
  • Arbejde med procesoptimering i teamet – herunder ServiceNow og ITIL-processer
  • Tilpasse og kommunikere teamets arbejde, samt prioritere ud fra indsigter og data
  • Skabe den bedste kundeoplevelse for det område, du er ansvarlig for
  • At være samarbejdspartner for resten af WorkZone-forretningen, så vi sammen kan levere det bedst mulige produkt

Du certificeres i KMD WorkZone, så du forstår produkterne og kan have en god dialog med kunder omkring produktet. 

Om dig

Vi leder efter dig, der har en relevant videregående uddannelse, er interesseret i IT og har en generel god forståelse for, hvordan IT kan anvendes til at understøtte arbejdsgange. Din profil er kendetegnet ved at være udpræget kundeorienteret og helhedsorienteret, og du formår at bygge bro mellem teknik og forretning.

For at have succes i rollen kræves praktisk erfaring med drift og support samt at være drevet af at have kunden i fokus. Det er en fordel, hvis du kender til EIM eller sags- og dokumenthåndteringsløsninger (ESDH). 

Personligt har du gennemslagskraft og gode kommunikationsevner over for såvel eksterne kunder som interne interessenter, og du kan derfor formidle komplekse budskaber på enkel vis. Du arbejder struktureret, analytisk og med naturligt lederskab og ansvar for dine opgaver og medarbejdere. 

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. 

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du kan nikke genkendende til følgende personlige egenskaber:

  • Du er god til at motivere og får naturligt andre med, samtidig med at du er meget målrettet mod at nå de opsatte mål og metrikker
  • Du kan bevæge dig fra det højtflyvende til det konkrete og gøre komplekse udfordringer simple
  • Du er initiativrig og nytænkende 
  • Du kan håndtere konflikter og udfordringer på konstruktiv vis
  • Du har erfaring med det agile, herunder scrum og gerne SAFe

KMD som arbejdsplads

Vi kan tilbyde dig:

  • Et lederjob i en ambitiøs organisation med mange karrieremuligheder og stort netværk af dygtige kollegaer.
  • En varieret arbejdsdag, hvor du både kan fordybe dig i det strategiske og handle på det operationelle.
  • Sociale arrangementer som firmafester, fredagsbarer og aktiv personaleforening.
  • Din primære arbejdsplads bliver i Ballerup, hvor dit team sidder, men har du brug for at arbejde hjemme nogle dage, så er det også i orden.

I KMD mener vi, at god kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vi arbejder hårdt på at udvikle og implementere innovative løsninger, der gør en forskel for samfundet og for danske borgere. Kunden er altid i fokus i vores stræben efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Siden 2019 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og 3000 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen.

Er du interesseret?

Ansøgningsfrist på stillingen er den 1. juni 2022. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Director Ann Sofie Andersen på aoa@kmd.dk. Vi foretrækker, at du til denne stilling sender et uddybende CV og kort motiveret ansøgning. Vi afholder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 3. maj 2022

Arbejdssted

Location Ballerup