Linux-spe­ci­a­li­ster med Puppet erfaring til En­ter­pri­se Linux-platform i Koncern IT


Koncern IT i Københavns Kommune søger to Linux-specialister, som kan hjælpe med den daglige drift og udvikling af vores Puppetbaserede Linux-platform.

Koncern IT’s Linux-team driver Københavns Kommunes fælles Linux-platform baseret på Ubuntu og CentOS. Du får ansvaret for drift og vedligehold af vores Puppetstyrede Linux-platform. I samarbejde med teamet vil du desuden skulle deltage i design og implementering af nye løsninger. Da vi er et lille team, er automatisering en meget vigtig del af jobbet.

Dine opgaver og udfordringer

Sammen med det øvrige team vil du have ansvaret for vores Enterprise Linux-platform. Du vil indgå i drift og projekter og bidrage aktivt til den fortsatte modning, udvikling og optimering af platformen, og du vil være med at tage vores serverstak med ind i Cloud-fremtiden. Du får en stor kontaktflade til kollegaer på tværs af organisationen, og du vil være med til at forme området, sætte retningen, udarbejde politikker, strategier og procedurer – samt at implementere og drifte det efterfølgende.

Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier, som bl.a. omfatter: 

  • daglig drift af 150+ Linuxservere (Ubuntu/CentOS) i et enterprisemiljø
  • konfigurationsstyring/Infrastructure-as-code (Puppet) 
  • etablering og vedligeholdelse af overvågning (Icinga)
  • løbende patchning af servere og applikationer
  • løbende performancetuning og fejlfinding
  • sparring og videnudveksling med det eksisterende driftsteam
  • design og implementering af nye løsninger
  • arbejde med bl.a. MySQL, Apache, HAproxy, Wildfly, ELK og Varnish
  • løbende sikring af et højt sikkerhedsniveau for platformen

Erfaring med en eller flere af følgende opgaver og teknologier vil være en fordel, men er ikke et krav:

  • Windows Server deployment og monitorering
  • UCS server patch
  • Konsolidering og optimering af hostede miljøer
  • Cloud-teknologier (Microsoft Azure)

Vores forventninger til dig

  • Minimum to års driftserfaring med Linux-systemer
  • Flair for at scripte og automatisere de opgaver, du kun vil løse manuelt én gang
  • Kendskab til agile metoder og processer
  • Fokus på IT-sikkerhed
  • Erfaring med konfigurationsstyring
  • Teknisk forståelse og indsigt samt lysten til at holde dig opdateret indenfor de nyeste teknologier  
  • Kendskab til versionsstyring

Er vi arbejdspladsen for dig?

Koncern IT – KIT er med ca. 400 medarbejdere en af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i KIT, desto større råderum får politikerne og vores over 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København. Mød os på www.koncernit.kk.dk.

Vi har et samarbejdsorienteret miljø, som bærer præg af et stort tværgående engagement, og hvor personlig udvikling og professionalisme er i højsædet.

Vi har travlt, og vi har det sjovt. Vi hjælper og passer på hinanden. Vi har fokus på både teknologi, forretning, vores brugere, kommunen og på løbende udvikling af medarbejderne, services og processer.  

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er på 37 timer ugentligt (inkl. frokost) med flekstid.

Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Infrastruktur & Cloud Søren Schmidt på 2365 7780 eller Linux-specialist Jesper Gaardbo Langhoff på 2381 4746.

Søg via linket senest søndag den 22. maj 2022.

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne stillingerne snarest muligt.


Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi har en høj faglighed, og vi brænder for nye teknologier. Vi udnytter vores mange fagligheder, og sammen sikrer vi plads til mere velfærd og gør hverdagen nemmere for borgerne i København. Mød os på Koncernit.kk.dk.

Gem job