Struk­tu­re­ret stu­den­ter­med­hjæl­per til Ba­nedan­marks IT-afdeling


Har du lyst til at arbejde og få praktisk erfaring i en IT-afdeling i en større organisation?

Som studentermedhjælper i Banedanmarks IT-afdeling vil du få erfaring med at arbejde i en IT-afdeling, og hjælpe med at løse nogle af de praktiske opgaver, der får dagligdagen til at fungere.

Du vil blive ansat i teamet SAP System Support og Vedligehold, som foruden dig er et team med 15 medarbejdere, der har ansvaret for support og vedligehold af Banedanmarks SAP-system. Her skal du blandt andet være med til at sikre, at de aftalte processer følges, således at vi kan overholde de aftaler, der er indgået med vores forretningsenheder og vores leverandører. Det betyder, at dine opgaver er alsidige, og du kommer til at have en stor kontaktflade med både dine kollegaer i IT-afdelingen, såvel som kollegaer i de øvrige forretningsenheder.

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • Dataudtræk og bearbejdelse af data i forhold til at følge op på teamets opgaver og processer
  • Løbende sikring af, at processer bliver fulgt
  • Rapportering
  • Udarbejdelse af vejledninger, uddannelsesmaterialer og PowerPoint-præsentationer
  • Lettere sagsbehandling
  • Deltagelse på forskellige SAP-projekter
  • Præsentere og undervise i nye IT-løsninger
  • Planlægning af møder med eksempelvis leverandører
  • Løbende ad hoc-opgaver

Hvad skal jeg opfylde for at kunne ansøge?

  • Du er indskrevet på en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
  • Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en stærk selvdisciplin
  • Du er hjælpsom og har et stærkt servicegen
  • Du er god til at finde egne løsninger på problemstillinger
  • Du er god til Office-pakken
  • Du har flair for at lære nye it-systemer at kende og beherske dem
  • Du er god til at kommunikere på skrift

Derudover er du nysgerrig, initiativrig og du formår at være positiv og åben i din kommunikation med mange forskellige typer af mennesker.

Løn 

Som timelønnet vil ansættelsen være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 129,97 kr. i timen.

Vi forestiller os, at du i gennemsnit kan arbejde omkring 15 timer om ugen alt efter, hvad der passer ind i dine studieplaner. Vi vægter fleksibilitet med plads til dit studie, og vi tager naturligvis højde for dine eksamensperioder. Da du bliver en del af afdelingen, er det afgørende, at du kan arbejde i dagtimerne, hvor dine kollegaer er på kontoret.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Lasse Vissing Nielsen. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Denne dokumentation er et krav for at kunne blive ansat i stillingen. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” nedenfor og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 12-06-2022

Kontakt os

Lasse Vissing Nielsen 
Teamleder
lvns@bane.dk
61963319


Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med over 2.000 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele Danmark. Vi har ansvaret for den danske jernbane. Det betyder, at det er os, der styrer togtrafikken og informerer om den på skærme og højttalere på stationerne på fjernbanen.

Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, der til sammen er med til at forme fremtidens bæredygtige jernbane.

Gem job