Backup drift­s­tek­ni­ker søges til Koncern IT


Brænder du for data og backup? Er du selvkørende og motiveret for at bringe vores Hosting Services sikkert til næste niveau? Så er du måske den kollega, vi leder efter.

I Region Sjælland har vi gang i flere spændende og nye projekter bl.a. indenfor dedikeret drift og konsolidering på en række forskellige platforme og systemer. Derfor har vi brug for en driftstekniker med lyst og mod på at indgå i vores backupteam, der til daglig varetager al backup på tværs af alle funktioner, lokationer, systemer og operativsystemer.

Stillingen er en spændende mulighed for at udfordre dig selv i en hverdag, hvor teknisk forståelse, bredt IT-kendskab og stærke faglige kompetencer er vigtige parametre for vores succes.

Kan du være med til at sikre stabil IT-drift?

Du bliver en del af Koncern IT’s driftsafdeling, hvor du vil blive placeret i Hosting Services og vil indgå i et samarbejde på tværs af vores teams og afdelinger. Din arbejdsdag vil blandt andet indeholde opgaver indenfor:

  • Drift og Backup
  • Datacenter, VMware og Storage
  • IT-sikkerhed
  • Projektdeltagelse
  • Dokumentation

Du kommer til at indgå i et team, hvor der er stort fokus på stabil drift, og hvor alle arbejder sammen for at optimere og standardisere vores løsninger for at gøre hverdagen lettere for brugerne og os selv. Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling i et udfordrende job, hvor du vil servicere egne kollegaer, institutioner, sygehuse, forvaltninger og afdelinger i et kunde/leverandør forhold.

Vi forventer, at du besidder flere af følgende faglige kompetencer:

  • Erfaring med backup konfiguration og drift i et enterprise miljø
  • Erfaring med infrastruktur
  • Har en relevant IT-uddannelse
  • Gerne har en eller flere certificeringer
  • Har en dybere forståelse for IT-sikkerhed generelt
  • Kan begå dig i en hverdag, hvor en del af kommunikationen foregår på engelsk
  • Er udadvendt og evner at kommunikere med brugere på tværs af faglighed og organisatorisk niveau
  • Er fortrolig med ITIL og at arbejde i en ITSM-organisation.

En fleksibel, ansvarlig og samarbejdsorienteret kollega

Som person har du gode analytiske evner og kan tænke stort. Du er ansvarlig, god til at samarbejde, faglig stærk og giver gerne din mening til kende, så vi får leveret de bedste løsninger.

Du har godt humør, gåpåmod og en god situationsfornemmelse.

Du evner at reagere hurtigt, prioritere og bevare overblikket i en til tider meget hektisk arbejdsdag.

Yderligere kan der forventes perioder med opgaver uden for normal arbejdstid, hvor vi forventer, at du er fleksibel.

Hvem er vi i Koncern IT?

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 420 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Derudover tilbyder vi også mulighed for hjemmearbejde efter aftale med egen leder.

Matcher ovenstående din profil?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest den 5. juni 2022. Vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale. Der vil blive afholdt samtaler i uge 23 og 24.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Thune, tlf. 9357 4313.

Kontaktperson:

Navn: Morten Thune
Stilling: Teamleder
E-mail: mothu@regionsjaelland.dk
Telefon: 9357 4313

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 10. maj 2022

Arbejdssted

Location Ringsted