Full-Stack PHP og JS We­b­ud­vik­ler til 37 timer om ugen


Vi er en lille virksomhed med snart 10 år på bagen, og en persistent gnist af startup. Vi driver og udvikler en række interne projekter, af den slags der er sjove at arbejde på. Arbejdsmiljøet er hyggeligt og afslappet, loungeområdet har både arkademaskine, VR og et stort, altid fyldt, køleskab.

Du vil komme til at arbejde både front- og backend, og det vil helt klart være en fordel, hvis du ikke kaster exceptions, når linuxserveren skal have tweeket opsætningen. Til gengæld vil du få indflydelse på hvilke teknologier der skal benyttes til de forskellige løsninger, og du vil, hvis du har den slags lyster, få mulighed for at udvikle dig til en ledende del af teamet.

Og ja, der er naturligvis både kaffe, fredagsøl, pensionsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års senior-erhvervserfaring med PHP
  • Har erfaring med JavaScript (NodeJS) og Vue.js
  • Meget gerne har erfaring med administration/opsætning af Linux-servere.
  • Har kendskab til, eller lyst til at lære, diverse webteknologier.
  • Kan modtage konstruktiv kritik og være ok med selv at uddele den.
  • Har det godt med en arbejdskultur hvor initiativ og selvstændighed bliver værdsat.
  • Har en syg humor, og kan skabe orden fra kaos.
  • Er interesseret i at holde dig opdateret og nysgerrig omkring nye teknologier.
  • Kan tale, skrive og forstå dansk og engelsk på højt niveau.

Vi ønsker at finde den rette til jobbet og gerne snarest, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Tom Vonsild på tom@socialservices.dk.

Send verdens bedste ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" herunder.

Gem job

Social Services ApS
Publiceret: 16. maj 2022

Arbejdssted

Location Aarhus