Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland - vi søger nye kliniske IT-kon­su­len­ter til helt nyt team


Koncern IT i Region Sjælland er ved at etablere et nyt team af kliniske IT-konsulenter. Hvis du kan højne brugen af Sundhedsplatformen og hjælpe med til at sikre en bedre udnyttelse, så har vi jobbet til dig.

Et styrket system skal sikre mere tid til patienterne

Kombinationen af sundhed, IT og data har store potentialer, og Regionsrådets politiske ambitioner for Sundhedsplatformen er klare: Klinikerne skal have mere tid til patienten. Systemets kvalitet skal højnes. Sundhedsdata skal anvendes mere effektivt, og patienter skal inddrages mere.

Region Sjælland har derfor besluttet at oprette et nyt team af IT-Konsulenter, der skal være med til at styrke arbejdet med brugen af Sundhedsplatformen. Teamet skal bestå af 1 teamleder og 14 kliniske IT konsulenter. Vi søger derfor kliniske IT-Konsulenter (KIK), der kan understøtte sundhedspersonalet i brugen af Sundhedsplatformen. IT-konsulenten skal således vejlede i og bidrage til optimering af det lokale arbejde med Sundhedsplatformen på sygehusafdelingerne og fremme udbredelsen af tværgående arbejdsgange i tæt samarbejde med allerede eksisterende fora.

Stillingen som KIK i Region Sjælland

Du får en spændende stilling med mange forskelligartede opgaver. Teamet forankres i Helpdesk, der er en del af Koncern IT i Region Sjælland. Dit arbejdssted vil i hovedparten af tiden være med fysisk tilstedeværelse på et eller flere af regionens sygehuse og med en ugentlig arbejdsdag i Koncern IT, der ligger på Ringsted Sygehus. Der kan også forekomme mødeaktivitet i Region Hovedstaden. Du vil i samarbejde med Sundhedsplatformen-Koordinatorer, indsatsteams og din teamleder planlægge dit arbejde, ligesom du vil få et nært samarbejde med kollegaer i Koncern IT. Når du starter hos os vil du gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, der klæder dig på til din kommende opgave.

Dine opgaver vil være koncentreret om at styrke brugen af Sundhedsplatformen:

Du vil indgå i et team, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Systemunderstøttelse af arbejdsgange i Sundhedsplatformen
  • Analyse, koordinering og løsning af komplekse sager
  • Deltage i modning, implementering og opfølgning af opdateringer, samt indsatser og udvikling i Sundhedsplatformen i samarbejde med Fokusområderne
  • Support i brugen af Sundhedsplatformen og sagsløsning indenfor specialemoduler f.eks. Cupid, Optime, Beacon etc.
  • Deltage i forløbstræning, optimeringsindsatser og målrettede projekter på tværs af sygehusene i Region Sjælland
  • Deltage i uddannelse og give input til uddannelsesmateriale og vejledninger

Med dine samarbejdspartnere, samler du klinikere på tværs af faggrupper, identificerer og afdækker arbejdsgange. Du indgår derudover i et tæt samarbejde med kolleger i Koncern IT og Sundhedsstrategisk Planlægning med særligt fokus på udvikling og opdateringer af Sundhedsplatformen.

Har du erfaring med Sundhedsplatformen, og er du god til at møde klinikere i øjenhøjde?

Du har en baggrund enten som kliniker, lægesekretær, MedTek’er eller i en eller anden form for supportfunktion, hvor du har oparbejdet stor erfaring med Sundhedsplatformen i dit dagelige arbejde. Du har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser. Du kommunikerer klart, aktivt og troværdigt. Du kommer til at arbejde helt tæt på klinikernes hverdag og skal derfor være indstillet på at skabe resultater på deres præmisser.

Vi ønsker, at du:

  • Har indgående kendskab til Sundhedsplatformen
  • Kan håndtere ustrukturerede opgaver og strukturere dem, så de løses effektivt
  • Er vedholdende, hvilket er en styrke, når du skal problemløse på tværs af organisationen
  • Er serviceorienteret og forstår vigtigheden af at kunne yde service på en respektfuld måde
  • Brænder for at blive en del af et team, hvor den vigtigste opgave i fællesskab er at højne brugen af Sundhedsplatformen og give mere tid til patienten
  • Mestrer at bevare roen og overblikket og kan stå fast, når du arbejder under tidspres
  • Trives med at sparre med mange forskellige faggrupper
  • Har gode engelsk kundskaber
  • Har kørekort og skal være forberedt på at bevæge dig rundt i regionen.

Du trives i en politisk styret organisation og den dynamik, det skaber i hverdagen.

Hvad bliver du en del af?

Det nye Team Onsite Support forankres i Koncern IT’s Helpdesk. Ud over Team Onsite Support består IT Helpdesk af tre teams, og vi er indgangen til Koncern IT i Region Sjælland. Vi yder fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen. Teamet Uddannelse- & Superbrugersupport understøtter regionens medarbejdere med kursusplanlægning, uddannelse, udvikling og planlægning af kompetenceopbyggende aktiviteter i Sundhedsplatformen.

Nysgerrig?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest fredag den. 3. juni 2022. Vi afholder samtaler løbende, så derfor må du gerne søge hurtigst muligt.

Forventet ansættelsesdato er den 1. september 2022.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Philip Almbjerg på mobiltlf. +45 93 56 73 91 eller IT Helpdeskchef Pia Warming Fischer på mobil: +45 29619041.

Kontaktpersoner:

Navn: Philip Almbjerg
Stilling: Konsulent
E-mail: phil@regionsjaelland.dk
Telefon: 93567391

Navn: Pia Warming Fischer
Stilling: Funktionschef
E-mail: pifi@regionsjaelland.dk
Mobil: 29619041

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 16. maj 2022

Arbejdssted

Location Ringsted