Aspect4 IT-ap­pli­ka­tions­kon­su­lent


Har du solid teknisk viden om Aspect4 samt praktisk erfaring med implementering i en projektvirksomhed? Har du en god forretningsmæssig forståelse, og kan du arbejde selvstændigt? Har du kendskab til eller er du interesseret i at blive opkvalificeret til Microsoft Dynamics 365 Business Central?

Og har du lyst til at være en del af et stærkt internt ERP-team, som står over for flere store og spændende opgaver i en velkonsolideret Aarsleff-koncern i vedvarende vækst?

Vi søger nu en Aspect4-applikationskonsulent til ERP-kompetencegruppen i vores it-afdeling, hvor vi har fokus på effektiv koncerndrift samt udvikling og udbygning af værdiskabende it-løsninger til forretningen. Aspect4-systemet indeholder modulerne økonomi, løn og sag/entreprise samt flere eksterne moduler. Vi supporterer cirka 1.200 brugere og 35 selskaber af forskellig størrelse.

Med baggrund i en OneERP-strategi er vi i gang med at udvikle den Business Central-løsning, som skal erstatte de nuværende Dynamics NAV 2017- og Aspect4-koncernløsninger. Inden for den kommende årrække forventes du derfor at deltage mere og mere i OneERP-projektet sideløbende med dine Aspect4-opgaver.

Dine arbejdsopgaver

Den primære opgave vil være at yde first og second level support til vores brugere med afsæt i dit kendskab til Aspect4 og forståelse for forretningens udfordringer.

Din primære arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Viby J, hvor du bliver en del af it-afdelingen, der består af drift, support og udvikling. Der forventes stort set ingen rejseaktivitet.

Sammen med to erfarne Aspect4-kolleger og vores eksterne samarbejdspartner vil dit arbejde bestå i at:

  • løse både korte og længerevarende opgaver relateret til Aspect4, lige fra analyse, kravspecifikation, test til implementering i tæt samarbejde med forretning og leverandør
  • yde support til vores Aspect4-brugere
  • lave dokumentation
  • have løbende kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
  • blive opkvalificeret til Business Central og deltage i tilsvarende opgaver sammen med vores nuværende fire Business Central-konsulenter.

En del af et stærkt ERP-team

Du bliver en del af et velfungerende ERP-team, som prioriterer fællesskab og sparring. Der er tale om et stærkt fagligt miljø med et højt kompetenceniveau. Udover ERP-konsulenterne består teamet af en arkitekt og en projektleder. Vi er i gang med at implementere agile arbejdsprocesser i hele it-afdelingen, herunder anvendelsen af Scrum- og Kanban-modellerne. Som værktøj bruger vi DevOps.

Vi kan tilbyde dig en nøglerolle i forhold til arbejdet med Aspect4 og efterfølgende implementering af Dynamics 365 Business Central, herunder at arbejde intensivt og vedvarende med at realisere de planlagte mål i tæt samarbejde med de involverede forretningsenheder, projektledere og arkitekten.

Er du vores nye kollega?

Vi forventer, at du har teknisk it-forståelse fra en relevant teoretisk uddannelsesbaggrund og/eller fra flere års praktisk erfaring. Derudover forventer vi, at du:

  • har flere års erfaring med Aspect4
  • har god indsigt i forretningsprocesser og eventuelt en baggrund inden for økonomi (ikke et krav)
  • trives med mange opgaver på én gang og samtidig kan arbejde struktureret
  • har gode kommunikationsevner og motiveres af en tæt kontakt med forretningen
  • evner at afslutte opgaverne i rette tid og kvalitet
  • er serviceminded og kvalitetsbevidst.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med nogle af disse systemer: Promark, Multiarkiv, Kofax, Query Manager, Interform og Acubiz.

Som person forventer vi, at du er analytisk og serviceminded og har personlig gennemslagskraft, når du er i konstruktiv dialog med forretningen. Du kan kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk, ligesom det vil være en fordel, hvis du behersker tysk – men igen ikke et krav.

Som virksomhed vil vi være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det også er vigtigt, at du har øje for dette.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte ERP-teamleder Anders Vestergaard Pahuus på tlf. 4040 8763 for at få yderligere information.

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 31. maj 2022.

Bemærk: Ansøgningerne bliver behandlet løbende.

Gem job

Per Aarsleff A/S
Publiceret: 17. maj 2022

Arbejdssted

Location Viby J