IT Ope­ra­tions Technical Co­or­di­na­tor


Scan Global Logistics, en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, søger en koordinator til vores IT Operations-team i Kastrup. I en nyoprettet stilling bliver du ansvarlig for at koordinere og implementere alt fra mindre opgaver til større systemopgraderinger og IT-setup til nye kontorer.

Du vil arbejde tæt sammen med IT Operations, IT Security og Business IT Teams, samt leverandører, eksterne konsulenter og line of business.
Som tovholder er du nøglepersonen som sørger for fremdrift og opfølgning på aktiviteter, og du kan også aktivt udføre nogle af opgaverne selv.

SGL er i øjeblikket i kraft vækst, og udvider både organisk og via opkøb. Samtidig moderniserer vi vores IT-landskab, og er i gang med en større fornyelse af flere af vores forretnings- og IT-systemer.
IT Operations er i centrum ved implementeringen af nye systemer og integration af nye kontorer og virksomhedsopkøb.

Arbejdsstedet er på vores nuværende hovedkontor i Kastrup, men i 2023 flytter vi til vores nye hovedkontor i Hvidovre.

I jobbet vil du bl.a.:

  • Drive fremdrift i projekter ved at inddrage interessenter og udførende deltagere
  • Deltage aktivt med hands-on i projekterne fx software-installation, test og support
  • Initiere projektmøder, udarbejde planer og uddelegere opgaver
  • Forbedre processer, arbejdsrutiner og projektmetoder og implementere best practices for styring af projekter og dagligt opgave-flow

Vi forventer, at du

  • er organiseret, og kan lide at planlægge dit eget og andres arbejde
  • har en baggrund fra IT-drift med solid teknisk erfaring, samt viden om gængse IT-systemer og teknologier, f.eks. O365/Azure, DNS og netværk
  • kan lide at der er struktur og styr på tingene, og du er drivkraft i at sørge for dette
  • driver fremdrift, følger op og kan kommunikere status
  • koordinerer adskillige opgaver og projekter på samme tid, uden at miste overblikket
  • taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • kendskab til Jira, ITIL og ITSM er en fordel

Vi tilbyder dig

Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor ”respect, integrity, entrepreneurship & fun” er en del af vores fælles hverdag, og udgør vores DNA – og den måde vi tilgår både vores kunder, kollegaer og partnere på.

Group IT leverer intern IT til vores mange kontorer globalt, og IT Operations har ansvaret for vores globale IT-infrastruktur. Som en del af IT Operations får du håndfulde kollegaer inden for support, server og netværk samt en bred kontaktflade både nationalt og internationalt.
Her er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du får indflydelse på både din egen dagligdag og afdelingens udvikling.

Fik vi din opmærksomhed?

Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mark Filbert, Head of IT Operations, på telefon +45 4073 4240 eller besøge vores hjemmeside www.scangl.com.

Gem job

Scan Global Logistics
Publiceret: 18. maj 2022

Arbejdssted

Location Kastrup