IT-supporter


Som vores nye IT-supporter, er du serviceminded med lyst og evne til at løse mange forskellige typer af opgaver. Samtidig har du en positiv tilgang til såvel opgaver som kolleger og lyst til at arbejde i et internationalt miljø.

Vores hovedsæde er i Aalborg, og her vil du blive en del af vores IT-afdeling, som består af 8 personer inkl. vores Global IT Director, som du refererer til. Din arbejdstid er hverdage 8.00-16.00, og du vil både løse opgaver fra dit skrivebord og komme rundt omkring på fabrikken - både i vores produktion og på kontorer. Vi har over 1500 aktive brugere fordelt på salgskontorer og fabrikker i hele verden – da vi også hoster og supporterer vores søstervirksomheds selskaber.

Afvekslende arbejdsdag med bred kontaktflade

En af dine hovedfunktioner bliver at løse opgaver via ServiceDesk, hvor dine kolleger melder sager ind elektronisk. Du skal derfor have lysten til at blive ServiceDesks ansigt og stemme udadtil - både på kontoret i Aalborg, men også globalt i samarbejde med IT-kolleger i andre lande. Dine opgaver spænder vidt og inkluderer bl.a.:

  • 1st og 2nd level support i ServiceDesk
  • problemløsning hos brugerne (hardware og software)
  • vedligeholde IT-ressourcer (mødelokaler, printere, plotter osv.)
  • brugeropsætning (software, AD og hardware)
  • indkøb og support af IT-udstyr til vores øvrige lokationer

Derudover vil du også få diverse IT-administrationsopgaver, f.eks.:

  • dokumentation
  • udfærdigelse af guidelines
  • bestilling af hardware og software


Du får en bred kontaktflade i hele i organisationen og til eksterne samarbejdspartnere. Vi har taget de første skridt mod flere cloud-baserede løsninger, så det vil være en fordel, du har en vis forståelse for dette område.

En attraktiv arbejdsplads og gode kolleger

Faglige udfordringer, fælles værdier som ansvarsfølelse og kvalitet – samt ikke mindst gode kolleger skaber rammen om vores gode arbejdsplads. Vi har selvfølgelig styr på ting som arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, pensionsordning og en attraktiv kantineordning. Derudover har du også mulighed for at træne i vores eget motionsrum, få sundhedsbehandlinger på fabrikken hver uge samt deltage i mange forskellige fritidsaktiviteter sammen med dine kolleger.

Bred IT-forståelse, struktureret og serviceminded

Du har en uddannelse som IT-supporter eller tilsvarende og en generelt interesse i og flair for IT. Derudover forventer vi, at du:

  • har nogle års erfaring fra en lignende stilling i en mellemstor/stor virksomhed.
  • kan kommunikere problemfrit på dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • er serviceminded, hjælpsom og fleksibel.
  • er god til at vidensdele.
  • altid afslutter en opgave og husker at rydde op efter dig selv.
  • er indstillet på, at der kan blive rejseaktivitet i mindre omfang.

Vores forretning er dybt afhængig af produktionen. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og prioritere, da sagerne ikke altid hverken kan eller skal løses i den rækkefølge, du præsenteres for dem.

På det personlige plan er du kendt som en positiv kollega, der bidrager til den gode stemning, og fungerer godt med en uformel omgangstone. 

Søg stillingen 

Søg stillingen ved at klikke på knappen "Søg jobbet her": Herefter ANSØG, som vil give dig adgang til vores rekrutteringsplatform. 

Ansøgningsfristen er den 10. juni, 2022. Vi holder indledende samtaler den 16. juni, og 2. samtalerunde foregår den 23. og 24. juni. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Petri Frandsen, Global IT Director, på morf@fibertexpersonalcare.com.

Gem job

Fibertex Personal Care
Publiceret: 18. maj 2022

Arbejdssted

Location Aalborg