Ser­vi­ceNow Au­to­ma­tion Spe­ci­a­list til IT


Brænder du for at udvikle, automatisere og supportere vores ServiceNow kunder? Kan du varetage dialogen med interne stakeholders og procesejere? Så er det dig, vi søger til vores ServiceNow-team, der arbejder til gavn for vores 3000 brugere.

Vil du sikre udvikling og vedligehold?

I ATP’s IT-afdeling er vi på udkig efter en ny kollega. En ServiceNow Automation Specialist til sektionen Situation Management & Optimization, hvor vi bl.a. understøtter forretnings- og IT-driftsprocesser på ServiceNow-platformen.

Konkret bliver det dig, der:

  • tegner IT-løsningsdesign, som understøtter kundernes behov
  • udvikler ny funktionalitet i ServiceNow
  • automatiserer manuelle arbejdsgange
  • understøtter ITIL-driftsprocesser og udarbejder systemdokumentation
  • supporterer vores brugere og bistår med drift og vedligeholdelse.

Kan du kommunikere klart og tydeligt i dialogen med kunderne?

Du har en relevant IT-uddannelse som datamatiker eller lignende. Derudover er det en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med ServiceNow-platformen og ITIL-processer.

Det vigtigste er, at du interesser dig for at udarbejde gode løsninger, at du arbejder struktureret, og at du er i stand til at kommunikere klart og tydeligt i din dialog med vores kunder.

Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads?

Du bliver en del af ATP’s IT-organisation, hvor du får ca. 300 dygtige kolleger, der fokuserer på at levere de bedste løsninger til ATP’s forretning.

Til daglig indgår du i en sektion bestående af i alt 12 kollegaer, som har ansvaret for håndtering af kritiske fejl og de systemer, som understøtter IT-driften (ServiceNow og Splunk).

Du vil indgå i det team, som har ansvaret for at drifte og vedligeholde ServiceNow’s tre indkøbte moduler (IT Service Management, HR og Governance-Risk-Compliance).

Vores ServiceNow-team består af fire udviklere, og vi har en positiv og uformel omgangstone. Vi arbejder tæt sammen omkring opgaverne og er gode til at støtte hinanden, når der er behov. Hver udvikler har egne ansvarsområder og tager selv den direkte dialog og forventningsafstemning med vores kunder og procesejere. Vi har særligt fokus på at være tæt på vores forretning, for at sikre, at vi forstår vores kunders behov.

Vi tilstræber at anvende ServiceNow-standardløsninger, og vi holder vores viden opdateret via dialog og rådgivning med eksterne konsulenter og via eksterne netværk.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Søeberg på mail acp@atp.dk.

Gem job