Erfaren IT-pro­jekt­le­der med Microsoft 365 viden til NIRAS Global IT i Allerød


Har du erfaring med implementering af IT-projekter, og vil du være med til at flytte én af de store danske rådgivningsvirksomheder til et nyt niveau, når det drejer sig om brugen af samarbejdsplatformen på Microsoft 365, så er muligheden her!

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed, der arbejder med alt fra procesanlæg og byggeri over energi, miljø og infrastruktur til udviklingsbistand og byplanlægning.

NIRAS spænder bredt – fagligt og geografisk – med 2400 ansatte på 51 kontorer i 27 lande. I 2018 nåede omsætningen knap DKK 2,2 mia. Selskabet har hovedkvarter i Allerød nord for København.

NIRAS er vokset signifikant, og næsten hele IT-applikationslandskabet er fornyet. Ét af de signifikante platformsvalg er Microsoft 365 til understøttelse af kommunikation og samarbejde, som er helt essentielt i en videns baseret virksomhed som NIRAS.

Vi har haft meget travlt de sidste to år med at afslutte udrulningen af MS SharePoint Online globalt i NIRAS, så vi nu alle bruger det samme system til dokumenthåndtering og projektsamarbejde på tværs af organisationen. Vi har lanceret nye corporate templates i Office, nyt globalt SharePoint intranet. Desuden udestår implementeringen af relevante tillægsværktøjer fra Microsoft 365, herunder også at udnytte det fulde potentiale i Teams. En væsentlig del af vores implementeringer er også at planlægge og gennemføre målrettede adoptions aktiviteter, der skal sikre, at vores brugere tager systemerne i brug og får effektiviseret deres daglige projektarbejde.

Til at løfte mange af disse opgaver søger NIRAS en selvkørende og erfaren IT-projektleder med 3-5 års erfaring i Microsoft 365 udrulning. En alsidig funktion med mange forskelligartede opgaver.

Vi tilbyder dig

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Team lead fra Microsoft 365 teamet samt vores IT udviklingsteam. Derudover får du løbende dialog med relevante dele af organisationen.

Du vil blive en del af NIRAS’ Global IT, der består af 40 engagerede medarbejdere, som arbejder med udvikling, drift og support. De fleste arbejder ud fra hovedkontoret i Allerød, men der er også supportere på andre DK kontorer samt i udvalgte lande. Hertil kommer eksterne konsulenter fra vores samarbejdspartnere.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og, ikke mindst, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

Du kan læse mere her www.niras.dk.

Selvstændigt og spændende job

Som IT-projektleder får du ansvaret for at lede både interne og eksterne projektdeltagere. Din primære opgave bliver at understøtte den fortsatte udvikling af vores projektplatform i SharePoint sammen med Microsoft 365 teamet og implementeringen af tillægsværktøjerne i Microsoft 365, men du vil naturligt også indgå i større og mindre projekter omkring platformsskifte og opgraderinger sammen med kollegerne i Global IT.

Vi lægger vægt på at forankre de løsninger, vi leverer til forretningen. En del af dine opgaver bliver derfor også at koordinere relevante aktiviteter, der involverer vores store superbrugerorganisation, som en del af dine projekter. Dette vil ske sammen med det øvrige Microsoft 365 team.

Ud over at kunne styre vores interne ressourcer, skal du sikre samarbejdet med vores leverandører – herunder at kvalitet og budget overholdes i forhold til aftaler, samt sparring med MS omkring udfordringer og nye funktioner, der ønskes tilføjet.

I forbindelse med implementeringen af vores mange projekter vil du få god mulighed for at koordinere og komme med input til den samlede arkitektur og dermed være med til at forme IT-landskabet for fremtidens NIRAS.

Og hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en selvkørende IT-projektleder med 3-5 års erfaring i projektledelse og erfaring med O365-udrulning og forankring hos brugerne. Hertil kommer, at du skal have deltaget i formel projektledertræning og gerne have en relevant videregående uddannelse.

Vi forestiller os desuden, at du er struktureret og lyttende, men også klar og tydelig, når vejen frem skal sættes. Du skal kunne håndtere at afvige for planen og improvisere undervejs i projektarbejdet. Hertil kommer, at du skal være samarbejdsorienteret og god til at kommunikere på både dansk og engelsk. Vi lægger vægt på, at du har et godt humør, trives med til tider stramme deadlines og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves. Det modsvarer vi naturligvis med et spændende job, frihed under ansvar samt en fornuftig løn og tilhørende goder.

Ring og lad os tale om mulighederne…

Lyder det spændende, så ring og få en snak med Projektchef & Team lead Christine Rübner Holm på 2940 1348.
Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Interview med udvalgte kandidater afholdes løbende, og vi opfordrer dig derfor til at søge snarest og senest 13. juni.

Se også vores andre ledige stillinger på it-jobbank her.

Gem job

NIRAS
Publiceret: 19. maj 2022

Arbejdssted

Location Allerød