Microsoft 365-udvikler til ATP Ejendomme


Er IT en del af din DNA? Og har du mod på at tænke i nye baner og løsninger, når det gælder Microsoft 365? Så læs endelig videre, for måske er du den Microsoft 365-udvikler, vi mangler hos ATP Ejendomme i København.

Microsoft 365 er kernen i vores IT-løsninger. Vi arbejder aktivt med platformens mange muligheder og omsætter løbende forretningens behov til konkrete løsninger. Og dem er der masser af. Derfor har vi brug for dig. Dig, der har kendskab til eller interesse for Microsoft 365-universet og vil være udvikleren bag nye, digitale løsninger i en virksomhed med store ambitioner – også på IT-området.

Du vil møde seks kolleger i dit nye team IT, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer – lige fra support til udvikling og projektledelse. Vores vigtigste opgave er at sikre optimale, digitale løsninger til gavn for forretningen. Derfor er vi involveret i IT-relaterede projekter på tværs af hele organisationen, hvor vi i tæt dialog med vores kolleger skaber de løsninger, der understøtter behovene og vores overordnede strategi. Som ny kollega bliver du en del af en uformel, humørfyldt hverdag og et team drevet af skaberlyst, ambitioner og videndeling kombineret med et godt socialt miljø.  

Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor få rig mulighed for at præge både indhold og opgaver. 

Som Microsoft 365-udvikler vil du arbejde med værktøjer som:

  • Microsoft Power Apps  
  • Microsoft Power Automate  
  • PowerShell  
  • Microsoft SQL   
  • SharePoint framework  
  • Java script og net-frameworket  
  • REST API’er  
  • TypeScript  
  • React  

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle, implementere og vedligeholde mindre eller større forretningsløsninger  
  • sparre med kolleger om løsningsdesign  
  • yde 3rd-level brugersupport  
  • dokumentere udviklede løsninger. 

Kan du udvikle og implementere?

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, diplomingeniør i softwareteknologi, programmør eller anden relevant faglig baggrund. Om du er nyuddannet eller har et par års erfaring med Microsoft 365-platformen er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lysten og kompetencerne til at udvikle dig med opgaverne i datastrukturen og modulerne i Microsoft 365-universet. Er der områder, hvor du mangler viden, vil vi sørge for den nødvendige opkvalificering gennem sidemandsoplæring eller certificeringskurser. Du har en veludviklet digital grundviden, er nysgerrig og har mod på at udfordre det bestående. Det vil sige, at du finder glæde i at holde dig opdateret indenfor dit felt og ikke er bleg for at byde ind, når du øjner optimeringsmuligheder, der kan være med til at gøre tingene bedre eller mere effektive. 

Vil du udvikle dit potentiale i en organisation med høje ambitioner og fokus på trivsel?

Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed, integritet og sammenhold, der alle er en del af vores værdisæt.  

Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 fagligt dygtige kolleger indenfor investering, byggeri og service. Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs.  

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 

Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Send os din ansøgning hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende, dog senest den 8. juni kl. 23:59. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Nicolai Ek Thiemann på tlf. 20 14 36 59 eller Office365 arkitekt Thomas Elfing på tlf. 24 75 33 06.  

Gem job

ATP Ejendomme A/S
Publiceret: 20. maj 2022

Arbejdssted

Location København