IT-ko­or­di­na­tor til Danner


Vil du være en del af en aktiv organisation, der hver dag gør en stor forskel? Kan du være med til at sikre, at vi i Danner har velfungerende IT-systemer og løsninger, der giver medarbejdere og frivillige bedst mulige arbejdsbetingelser? Så søg stillingen som IT-koordinator hos Danner.

Vi kan tilbyde dig en alsidig hverdag med en bred kontakt til husets engagerede ansatte og frivillige. Du bliver en del af en dynamisk kultur præget af fællesskab. Vi har en høj grad af fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde m.v.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Bistå ansatte og frivillige med it-udfordringer, både når det gælder PC’er, telefoner, printere, mødelokaleudstyr m.v.
  • Optimering af arbejdsgange, så systemerne udnyttes bedst muligt.
  • Sikre overblik over organisationens behov og den bedste måde at understøtte det på.
  • Bidrage til udarbejdelse af IT-politik, procedurebeskrivelser, vejledninger m.v., herunder ift. GDPR.
  • Understøtte IT-systemer til intern kommunikation (Podio, Sharepoint)
  • Ad hoc-undervisning af ansatte og frivillige 1:1 og i mindre og større grupper

Opgaverne vil du løse i tæt samarbejde med Leder af Økonomi & Drift, vores erfarne IT-medarbejder samt vores eksterne IT-leverandører.

Din uddannelsesbaggrund kan være flere, vigtigst er at du har erfaring med it-support.

Vi vil blive glade, hvis du:

  • Har erfaring med IT-sikkerhed og er rutineret bruger og supporter af Microsoft 365.
  • Har flair for kommunikation og kan formidle indsatser på området på en overskuelig og letforståelig måde.
  • Er pædagogisk og serviceorienteret i din bistand til ansatte og frivillige.
  • Har god forståelse for organisationens forskellige behov, så du kan rådgive om de bedste løsninger for Danner på IT-området.
  • Som person er proaktiv, løsningsorienteret, empatisk og struktureret.

Ansøgningsfristen udløber 13. juni kl. 12. Første samtale afholdes 16. juni 2022 og anden samtale 22. juni 2022.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter Danners lønmodel. Ugentlig arbejdstid er 37 timer, men for den rette kandidat kan antallet af timer drøftes.

Om Danner

Danner er en dagsordenssættende feministisk aktør med et stort og bredt netværk.

Danner er som organisation velfungerende med i alt 50 medarbejdere. Danner har omkring 170 aktive og engagerede frivillige, der udfylder mange forskellige funktioner og bidrager på mange forskellige niveauer til at opretholde og udvikle Danners tilbud og organisation.

Du kan læse mere om Danner på danner.dk. Send ansøgning og CV til: job@danner.dk. Skriv ’IT-koordinator’ i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Sidsel Diemer Leonhardt på tlf. 31 31 39 63.

Gem job

Kvindecenterfonden Dannerhuset
Publiceret: 20. maj 2022

Arbejdssted

Location København