Data Scientist


I Formuepleje har du mulighed for at blive en del af en virksomhed i vækst, som har en strate­ gisk målsætning om at mangedoble antallet af kunder på få år. Derfor har vi brug for endnu en dygtig data scientist. Et af midlerne for at nå vores mål er nemlig et markant fokus på data og digitale kundeløsninger. Det er en spændende og udfordrende opgave, som skal løses i fælles­skab med mange funktioner, og i denne stilling vil du sammen med resten af teamet spille en vigtig rolle i at realisere dette mål.

I Business Analytics bliver du en del af Formueplejes Marketing- og kommunikationsteam. Vi bruger data til at lære vores kunder, vores marked og vores forretning bedre at kende. Vi har ansvar for at opsamle, tilrettelægge og analysere data om vores kunder og forretning via vores datawarehouse samt at udvikle modeller og algoritmer, der kan understøtte Formue­plejes forretning. Desuden har vi ejerskabet over Formueplejes kundevendte systemer samt de systemer, der understøtter vores kunderådgivning, men disse systemer udvikles primært af eksterne parter.

Dine første arbejdsopgaver bliver sammen med det øvrige team blandt andet at analysere brugernes adfærd på Formueplejes hjemmeside og apps, at analysere effekten af vores marketingkampagner i 2022 samt at bygge machine learning-modeller, der kan identificere, hvilke kunder der har størst risiko for frasalg.

Vores primære arbejdsværktøj er R og SQL Server. Desuden står vi med eksterne konsulen­ters hjælp bag Formueplejes Dynamics CRM-system, der både leverer data til vores analyser og en af de kanaler, der formidler vores analyseresultater og modeloutput.

Om dig

  • Du har flere års erfaring som data scientist eller med business intelligence og datawarehouse.
  • Din uddannelsesbaggrund kan eksempelvis være en uddannelse på kandidatniveau i matematikøkonomi, økonomi, datavidenskab eller lignende.
  • Fagligt bevæger du dig i krydsfeltet mellem økonomi, statistik og data.
  • Du trives godt, når du bruger din viden i sparring med kollegaer, der har anden faglig baggrund end dig selv.
  • Du motiveres også af, at dit arbejde bruges til at forberede både de forretningsmæssige resultater og kundens oplevelse.

For os er det vigtigt, at dit arbejde kan bruges til konkrete tiltag eller forbedringer i hele Formuepleje, men vi elsker gode ideer, og derfor har du som vores nye kollega rig mulighed for selv at præge de løsninger, du arbejder med.

Du bliver en del af en gruppe på 14 personer, som alle har kunderne i fokus og motivationen til at lykkes og skabe resultater. Dine tætteste kollegaer bliver Business Analytics-teamets øvrige data scientists og webudvikler, men du vil også få snitflader mod vores kommunikations- og marketingspecialister. Fælles for os alle er, at vi har store og ambitiøse mål, men vi er også drevet af at skabe en god og uformel stemning, hvor der er plads til både at have travlt og have det sjovt.

Søg jobbet

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning og CV til datascientist@formuepleje.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Analytics Bjarke Christensen på 22 16 61 22.


Om Formueplejekoncernen

Formuepleje er Danmarks største uafhængige kapitalforvalter, der har mere end 30 års erfaring i at udvikle optimale investeringsløsninger.

Vi betragter vores investorer som med investorer og deler deres interesser i at skabe et attraktivt langsigtet afkast.

Formuepleje har fokus på at bevare og øge formuer. Vores særlige investe ringskoncept er målrettet levering af højt risikojusteret afkast. Det betyder, at vi investerer med henblik på at få mest muligt afkast for så lav risiko som muligt.

Formuepleje beskæftiger mere end 100 dedikerede medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Aarhus og på kontoret i Hellerup.

Læs mere på formuepleje.dk.

Gem job

Formuepleje A/S
Publiceret: 20. maj 2022

Arbejdssted

Location Aarhus