Analytisk in­fra­struk­tu­rar­ki­tekt til et trygt og nys­ger­rigt team


Vi vil det sammen. Skal du være med? Vi søger en infrastrukturarkitekt til vores team af løsnings- og infrastrukturarkitekter. Teamet har en central position i en af landets og sundhedsvæsenets største it-afdelinger.

Som infrastrukturarkitekt i kontoret for Udvikling i Region Midtjyllands it-afdeling kommer du til at være brobygger mellem en udviklingsorganisation, der løbende kommer med ønsker til forandringer, og en driftsorganisation, der har fokus på stabilitet og tilgængelighed. Det er en løbende proces, hvor dine evner til at indgå i dialog og samarbejde om det fælles mål bliver afgørende. Dit arbejde centrerer sig om udvikling, projektdeltagelse og teknologisk udvikling.

Dine opgaver bliver at:

  • Indgå i samarbejde om udviklingen af Region Midtjyllands infrastruktur
  • Udarbejde løsningsforslag til ændringer i infrastrukturen
  • Deltage som infrastrukturarkitekt i projektteams
  • Medvirke til at udvikle en standardiseret infrastruktur, der understøtter hospitalernes behov
  • Holde din viden om den teknologiske udvikling ajour

En af dine vigtigste opgaver bliver at være nysgerrig på, hvilke problemstillinger, der ligger bag udviklingsønsker til infrastrukturen, og i samarbejde med It-drift at etablere løsninger, der både imødekommer nye behov, og som lever op til de store krav til stabilitet og tilgængelighed.

Infrastruktur, teknologisk udvikling og samarbejde er lige dig

Region Midtjylland er en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, og i alle dele af It-afdelingen er der dygtige, engagerede kolleger, der gerne bidrager med deres viden og kompetencer. Vi søger dialog, er gerne dristige, men vi bygger nye løsninger ved at være dygtige til at lytte og være anerkendende i forhold til faglige bidrag fra mange forskellige perspektiver.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor forskellighed, samarbejde og anerkendelse går hånd i hånd. I arkitekturteamet vil du møde stor åbenhed, nysgerrighed og hjælpsomhed, hvor du med din baggrund kan være tryg i at komme med dit bidrag og at præsentere dine tanker.

Vi søger dig, der:

  • Har en længere videregående uddannelse (F.eks. ingeniør, datalog eller lign.)
  • Har erfaring fra et lignende job i en stor organisation
  • Har et analytisk mindset
  • Gennem flere år har arbejdet med forskellige typer af infrastrukturproblemstillinger
  • Har et godt kendskab til en bred vifte af forskellige entrepriseinfrastrukturteknologier. 

… Og så er det et plus, hvis du kender til sammenhænge i infrastrukturen som netværksteknologi (ACI), serverteknologi, middleware (eks. SQL eller Oracle), PaaS.

Samarbejdsfladen er stor, og opgaverne er komplekse. Det kræver kreativitet og empati. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og åben, og at du forstår at engagere og motivere andre mennesker.

Ønsker du et hybridt og fleksibelt arbejdsliv med gode udviklingsmuligheder?

Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde. Samtidig lægger vi stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause, og vi arbejder med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder. På den måde har du og din leder fokus på din trivsel og udvikling.

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte områdeleder for Arkitektur & Design, Henrik Jordt, på tlf. 4087 7517 / henrik.jordt@stab.rm.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Du kan kontakte infrastrukturarkitekt Hans Erik Pedersen på 2475 4149 / HAERPE@rm.dk, eller løsningsarkitekt Pernille Mikkelsen på 2443 0940 / PENMKK@rm.dk, hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være medarbejder i Arkitektur & Design

Send din ansøgning senest den 5. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler den 14. juni 2022. Du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Gem job