It-sik­ker­heds­spe­ci­a­li­ster


Frygten og risikoen for cyber-angreb, datalæk og misbrug af persondata stiger. Hos os er du helt inde i kernen, når det kommer til at øge persondatasikkerheden i Danmark.

Vi tilbyder et antal stillinger som it-sikkerhedsspecialist, hvor du får en samfundsvigtig og meningsfuld opgave i at hjælpe virksomheder og offentlige organisationer med at sikre deres it-sikkerhed, så borgernes data opbevares og anvendes på forsvarlig og sikker vis.

Velkommen til Datatilsynet

I Datatilsynet sørger vi for, at den stigende digitalisering i samfundet ikke sker på bekostning af datasikkerheden.

Vi tilbyder dig en vigtig opgave med at højne sikkerheden og vidensniveauet hos de dataansvarlige, og hvor du får ansvaret for at vurdere og rådgive virksomheder og organisationer om databeskyttelse. Du får med garanti en varieret hverdag, hvor du det ene øjeblik håndterer en virksomhed, der indmelder et brud på persondatasikkerheden, og du det næste øjeblik, sammen med gode kolleger, udvikler en målrettet oplysningskampagne mod en særlig gruppe af organisationer.

Du bliver en del af et velfungerende, socialt og fagligt miljø med god stemning og plads til livet ved siden af arbejdslivet. It-sikkerhedsspecialisterne er samlet i enheden Vejledning og Informationssikkerhed, som består af ca. 20 medarbejdere, herunder også flere af Datatilsynets jurister, som du vil få løbende og tæt kontakt med.

Vi har til huse i nye og moderne fysiske rammer i Valby, tæt på offentlig transport.

”Der er rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse inden for relevante områder, som sikrer, at vi kan følge med i den teknologiske udvikling, for eksempel inden for kunstig intelligens og design af algoritmer. Derudover deltager vi i arbejdsgrupper i EU-regi inden for databeskyttelse og informationssikkerhed, så vi er klar til at understøtte en sikker håndtering af data” fortæller en af medarbejderne i Datatilsynet.

Om dig

Vi leder efter it-sikkerhedsspecialister, som har lyst til at gøre en forskel for samfundet ved at hjælpe med it-sikkerheden og håndteringen af persondata. Vi opfordrer alle til at søge – både nyuddannede og erfarne, og du kan komme med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund. Det vigtigste er, at du har en helhedsorienteret teknisk viden om it-sikkerhed, herunder cybersikkerhed, datasikkerhed osv. Dertil skal du være åben for og have lyst til at lære nyt og dygtiggøre dig i takt med udviklingen. Det er en fordel, at du har erfaring med ISO 27000-serien eller andre internationalt anerkendte standarder for informationssikkerhed. Du trives i at arbejde i team og samarbejde med andre fagligheder og evner at formidle de tekniske aspekter på et forståeligt sprog.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Josefine Rønn, konsulent i Mercuri Urval, på telefon 5076 1221. Har du lyst til at blive en del af Datatilsynet, skal du søge stillingen elektronisk på Datatilsynets hjemmeside via nedenstående link.

Der er ansøgningsfrist søndag den 19. juni 2022. 

Om virksomheden

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne for behandling af personoplysninger. Vi rådgiver og vejleder, behandler klagesager og gennemfører tilsyn hos myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Datatilsynet består af omkring 65 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.). 

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Du vil endvidere få et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil altid kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Dit arbejdssted bliver Carl Jacobsens Vej 35 i Valby lige ved Ny Ellebjerg Station.

Har du lyst til at blive en del af Datatilsynet, skal du søge stillingen elektronisk på www.datatilsynet.dk under Karriere i Datatilsynet, hvor du også kan læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Gem job

Mercuri Urval A/S søger for Datatilsynet
Publiceret: 24. maj 2022

Arbejdssted

Location Valby